L.O.C ”Libertiner”
Liam I Connor, som går under kunstner navnet L.O.C, udkommer nu med sit 5. solo album ”Libertiner”. L.O.C er Danmarks mest sælgende rapper! Han er født i det jyske, nemlig Aarhus V. Han har været i musikbranchen siden 1997 til den dag i dag. Hans meste kendte albums har nok været Cassiopeia (2005) og Melankolia/XxxCouture (2008), hvor han hittede med sange som ”Frk. Escobar”, ”Du gør mig”, XxxCouture”, og ”Bare en pige”. Som de fleste andre rappere startede L.O.C også i den danske undergrund, men han kom hurtigt til tops og har holdt sig på toppen lige side. I 2009 slog L.O.C sig sammen med den danske rap gruppe Suspekt hvor de sang om de triste sider af livet og den ulykkelige kærlighed! De kom med singlerne ”Råbe Under Vand” og ”OK”. Men nu er L.O.C igen klar med endnu et soloalbum – Libertiner!
Hårdt, brutalt og selvdestruktivt! Fra første nummer bliver der lagt hårdt ud med den triste rap. Man kan fornemme, at L.O.C forsætter i samme stil som albummet Melakolia/XxxCouture og albummet med Selvmord! Han blander rap med de elektroniske toner. Det første nummer ”Flamboyant”, har den ulykkelige kærlighed igen taget over, skylden og de synder, som gemmer sig under overfladen! Religion, løgn og latin L.O.C blander vigtige elementer i livet og kan komme frem med de mest indholdsrige tekster ” kryds dit hjerte ud og synd din halleuja // mens vi går den modsatte vej af hvad du gør // så forkerte vi er ligeså rigtige som alle andre” .
”Jeg vågnede op i morgens med en træng til at gøre livet kort!” meget voldsom start på albummets andet nummer ”Vågen” især hvis man ikke er vant til det hårde rap musik. Her er endnu et eksempel på, hvor selvdestruktiv mange af sangene på dette album er, og hvordan L.O.C formår at køre teksterne ud på det yderste! Enten er han træt af livet, eller træt af at være kendt, eller måske en blanding. Hvilke udefra virker meget underligt, eftersom han er Danmarks mest sælgende rapper, og livet kører derud af i en alder af 31 år. Men måske ligger der mere bag facaden og i L.O.C’s dystre sind!
Du har måske hørt ”Ung for Evigt”, som er L.O.C’s første single i radioen. Den har bl.a. ligget nummer 1. på Danmarks officielle hitliste! Singlen har virkelig en god kraft og et fangende omkvæd, som hænger fast, og igen passer teksten perfekt ind på albummet, og man kan følge den røde tråd, som kører igennem hele albummet.
Rigtig L.O.C stil er sangen ”StarFuckMig” virkelig fangende tekst, man kan slet ikke lade værd med at sidde at lytte ”Hvad er det dine løber hvisker // jeg syntes unægtelig at jeg hørte ordet elsker// - så alt du kan er at starfuck mig // så jeg kan ikke gøre noget for dig // men i nat kan vi binde os ind at vi er noget specielt”. Sangen handler om at finde kærligheden, når man er kendt, de problemer, der er ved at være kendt. Det er bagsiden af medaljen! Som L.O.C så flot siger, ”man møder ikke sit livs kærlighed på diskoteker”, kan man andet end at give manden ret?
”Libertiner” er både cd titlen og en sang titel! På tracket ”Libertiner” får L.O.C hjælp ude fra af Johan Olsen, som kommer ind over omkvædet! Igen en sang med had, og selvdestruktive tanker! ”Hvorfor ser du så sur ud, prøv engang at smil lidt mere”.
”Langt ude” bliver udført i bedste Selvmord stil, ren sang og musikmæssigt. Dette track er måske endda lidt klub venligt, især hvis der kommer et remix ind over.
Albummet bliver afsluttet med selskab af U$O, sangen hedder ”Momentet”. Denne sang hopper dog lidt væk fra det rappede univers og har et meget poppet omkvæd. Dette er også en fin blanding og L.O.C har jo også været med et en Nik og Jay sang engang, så hvorfor ikke lave et lidt poppet omkvæd på afslutningssangen!
Alt i alt et super fedt album fra L.O.C. Hvis man troede, han var færdig efter så mange år på scenen, så kan man godt tro om igen, han er langt fra færdig! Der er en god råd tråd igennem hele albummet og teksterne rammer i bedste L.O.C stil! Derfor får albummet 5 stjerner!
|
|
|