Pet Shop Boys “The Most Incredible Thing”
Pet Shop Boys er en engelsk popduo bestående af Neil Tennant og Chris Lowe. Det føles som om, at Pet Shop Boys har været fremme i evigheder, men de startede med at lave musik i 1981, hvilket også snart er 30 år siden. Så man må sige, at de holder sig rigtig flot på toppen! Musikstilen er pop med mange elementer fra disco, elektronisk musik og ofte med dansevenlige hits. Derud over har Pet shop boys stor succes i bøsse-kredse! Bl.a fordi Neil T åbent er sprunget ud som homoseksuel, og mange af deres tekster har tydelige homoseksuelle referencer! De har i alt udgivet et hav af cd’er, i alt er det 11 studie albums og en masse remix cd’er! Deres seneste album var ”Yes” fra 2009. Nogle af Pet Shop Boys mest kendte sange er nok ”West End Girls” og ”New York City Boy”. Men nu er de klar igen med værket ”The Most Incredible Thing”.
”The Most Incredible Thing” er i en helt anden genre end, hvad Pet Shop Boys normalt laver! De har nemlig i samarbejde med teateret Sadlers Wells, for første gang i deres karriere komponeret et album til en ballet, som er baseret på H.C. Andersens ”Det Utroligste”. Hvilket umiddelbart lyder som en underlig cocktail, vi tog en lytter og helt dumt var det ikke!
Fed blanding af ballet musik og elektronisk musik – what a gaycocktail! Albummet består af 2 cd’er, som i alt indeholder 3 akter. Albummet formår at skabe en helt eventyrlig stemning, også selvom man sidder hjemme i stuen. Hele universet omkring ballet bliver skabt hjemme i stuen. Første cd ligger ud med en slags intro som hedder ”Prologue”. Dette er et meget lystigt nummer, og man får helt lyst til at nynne med, starten lover rigtig godt for det kommende album. Allerede fra andet nummer kommer der elektroniske toner ind over, tracket hedder ”The Grind”, det giver et overraskende fedt beat og mix! Det er fest uden at være fest og ballet uden at være ballet, men en rigtig god blanding! Tracket varer dog også næste 8 minutter, og til sidst kommer der en svag sang ind over tracket, som langsomt bliver højere og højere, virkelig fed effekt!
Chillout loungemusik til sommer vejret! Sådan forsætter albummet med de fedeste elektroniske toner! Albummet kommer hurtigt til at minde mig om forår og sommer. Hvor man sidder på en Chillout lounge med en drik og bare hygger og hører god musik. Musikken bliver aldrig for stille eller for høj. Dog særlig fedt er tracket ”Physical Jerks” på første cd, der formår Pet Shop Boys virkelig at opbygge en stemning. Starten af tracket bygger de nærmest et musikalsk univers op, som ender ud i smukt ballet musik! Modsat ”Physical Jerk” er der på tracket ”The Clock 4/5/6”, en smuk ballet musik i starten, men som hurtigt udvikler sig til fede elektroniske toner! Sidste track på den første cd er tracket ”Destruction”, hvor der i modsætning til mange af de andre nummer bliver opbygget en lidt mere dyster stemning, med godt brug af diverse instrumenter.
”The Miracle, Ceremony” har nærmest en kirke lignende stemning. Og på den måde mener jeg guddommelig, himmelsk på den måde, som man ser i film. Albummet er rigtig godt til at få fantasien i gang, man skaber helt naturligt billeder inde i hovedet, når man hører hele albummet, og man kan følge stemningen fra sang til sang. De sange, hvor der ikke kommer det elektroniske ind over som ”The Miracle, Colour and light” kunne minde om en titel sang eller en intro sang til en stor flot eventyrs film. Anden cd slutter af i 3 akt, med tracket ”The Wedding”.
Samlet set er det en rigtig sjov blanding af musik, som man ikke umiddelbart skulle tro ville fungere. Men Pet Shop Boys har taget opgaven til sig og der er nærmest talt kommet et musikalsk mesterstykke ud af det, når man kigger inde for denne genre. De formår at genopleve glæde ved ballet musik og give det hele et helt nyt tvist med de elektroniske toner! Virkelig fedt og nytænkende og kan det blive bedre, når det er til et H.C. Andersens stykke?
Derfor får de 6 ud af 6 stjerner – virkelig godt og overraskende stykke arbejde drenge!
|
|
|