Snoop Dogg ”Doggumentary”

18. april 2011 af marie

Af Christian A, musikanmelder, CA@XQ28MAIL.COM

Udkommer: Er på gaden nu

Hjemmeside: www.snoopdogg.com

Pladeselskab: EMI, Priority records


Snoop (Doggy) Dogg, som er født i Californien, USA, er en amerikansk rapper, pladeproducent og skuespiller. Han er 39 år, men han holder sig stadig på toppen, men det har ikke altid været nemt for ham, han er nemlig opvokset i det kriminelle miljø, og droppede ud af gymnasiet. Han begyndte at indspille hjemmelavede sange sammen med 2 af sine venner, Warren G og Nate Dogg. Nu er han en anerkendt sangskriver og musiker, der har fundet sin helt egen unikke og anderledes stil. Han kommer også godt ind over de fleste rap genre, bl.a. pop, gangster rap, G-funk, Hip Hop. Han har lavet et hav af cd’er og ”Doggumentary” er nummer 11. i serien. Snoop Dogg er også homo-venlig, selvom man ikke umiddelbart skulle tro det. Han viste sin ”støtte” til de homoseksuelle igennem filmen ”Brüno”, hvor han var med til at indspille en sang om, at det var ”Okay, to be gay”, bl.a. sammen med Elton John.

Godt gammeldags hip hip, rap fra blokken!
Først og fremmest skal det siges at ”Doggumentary” er spræng fyldt med stjerne artister alt lige fra R.Kelly til Gorillaz.  Albummet starter godt med ”The Way Life Used To Be”, som næsten er en af de eneste sange som Snoop Dogg selv rapper på! Det ligger ligesom stilen for hele albummet, Snoop vil tilbage til de gode gamle dage ” Take it back to the afros and the naturals, Can cut it tapes it sleeps until the .. Oh G my nigga don’t straight up on the inside, Top of the hill ya, I’m looking at the over view take it bow”. Snoop Dogg har oplevet meget, set meget, og prøvet nærmest alt. Så man kan ikke andet end at have r-e-s-p-e-k-t for ham og hans hood.  My Own Way” feat. Mr. Porter, er en mere stille, chill sang, og selvom det er rap/pop kan teksten godt være god og med et godt budskab. ”They say I am a fool, Cause I like to do my things my own way”, så om folk kalder dig idiot, spasser eller homo, er det vel et eller andet sted det samme. Det er okay at være sig selv og gøre det på sin egen måde. Og man skal være ligeglad, bare se hvor langt Snoop er kommet!

Kan gangster musik være club venligt?
R.Kelly er også ved at være et pænt stort navn inden for hip hop verden, så han kommer ind over sangen ”Platinum”. Som ja handler om at have Platium, og at alt skal være Platium! Sangen har et fangende omkvæd, som er nemt at huske og synge med på, sangen passer perfekt ind, hvis man har en gangster bil med en ordentlig syg bas. Pop/ rap med T-pain på sangen ”Boom”. Selvom T-pain også rapper, er det lidt ligesom, han er en af de gode drenge og alt, han rører ved bliver pop-agtigt. Måske er det, fordi hans stemme er lavet så meget om, eller måske er det, fordi hans tøj ikke ligefrem udstråler gangster med stort G.

David Guetta og Snoop Dogg – What? Fedt, fedt, fedt, ens først tanke er, hvordan mon det fungerer? Kan rap musik laves om til et club hit? Ja, og det er ”Wet” David Guetta Remix et rigtig godt eksempel på! Fræk musik med tunge danse beats, og så har de to fyre gjort det. ”Big Snoop Dogg, Can you be my doctor?
Can you fix me up? Can you wipe me down?  So I can lick you up, Make you give it up, Give it up”, kan det andet end at blive et hit på danse gulvet!

Sumthin like this night” feat Gorillaz. Nummert er et friskt forsøg på at lave noget nyt og bevæge sig lidt væk fra det gamle hood gangster rap, men det er ligesom om sangen ikke fungerer helt. Jeg kan følge deres tankegang omkring sangen, men det går sgu ikke, sorry guys. Stop mens legen er god og hold jer til den mere sikre, som David Guetta. Endnu et forsøg på at lave en ny genre er sangen ”Superman” feat. Willie Nelson, hvor Snoop Dogg forsøger sig med blues musik, guitar og mundharmonika, og ja endnu mere blues i bedste western stil. Men med en lidt for latterligt tekst, virker sangen mere som noget fra et mixtape end det reale album. Sangen virker malplaceret og ødelægger lidt den røde tråd, der har været på albummet indtil videre.

Noget andet er sangen ”Eyez Closed” feat. John Legend og Kanye West, hvor de to personer formår at gøre sangen mere til deres sang end til Snoop Doggs. Måske fordi at Kanye Wests stemme er så sprød, eller måske fordi at Snoop Doog er træt efter at havde sunget/rappet de 21 numre, som albummet indeholder.

4 stjerner er det, som jeg kan give albummet, det er et godt rap/hip hop album, helt sikkert. Men den dør ligesom lidt, når han hopper og blander alle mulige genrer. Og jeg ville heller ikke rigtig kalde det Snoop Doggs album når han får support på alle sangene på nær 3 sange. Som virkelig er en skam, fordi han kan jo godt selv. Men ja, helt sikkert værd at investere i, hvis du har en syg bas i din bil :-)


    

15-05-2012 Spinkelman – Hole in your soul
06-05-2012 Avicii (Live)
06-05-2012 Norah Jones - ...Little Broken Hearts
03-05-2012 Jodie Marie – Mountain Echo
23-04-2012 Wainwright is not “out of the game”