Veronica Maggio ”Satan i gatan”

3. maj 2011 af marie

Af Christian A, musikanmelder, CA@XQ28mail.com

Udkommer: Er udkommet

Hjemmeside: www.veronicamaggio.se

Pladeselskab: Universal Music


Den svenske pop fugl Veronica Maggio er tilbage med sit 3. studiealbum ”Satan i Gatan”.  Det er ved at være nogle år siden, at man har hørt noget fra hende her i Danmark, efter hun lagde radioerne ned i 2009 med retro sangen ”Måndagsbarn”, der handlede om at feste i weekenderne. Sangen blev et stort hit i Skandinavien og flere steder i Europa. ”Måndagsbarn” var på hendes andet album, som hed ”Och vinnaren är”, som også indeholdt det svenske hit ”Stopp”, som ikke helt brød igennem i Danmark.  I mellemtiden er hun blevet 30 år og har fået et barn. Hun bevæger sig forholdsvist inden for genrerne soul og pop, og som sagt er hun født og opvokset i Sverige!

Hører desværre til i Sverige – men dejlig dejlig sommer musik!
Det er ligesom om, der er en smule sommer hippie glad pige musik over dette album. Og hun har virkelig en dejlig stemme. Personligt fatter jeg ikke en brik af svensk, men det ødelægger langt fra musikken! Musikken virker meget ungt i forhold til, at Veronica Maggio lige har rundet de 30, virkelig dejligt at se at musikken ikke går hen og bliver kedelig, men hun følger hendes unge hjerte. Musikken er godt blandet, velfungerende elektronisk pop musik. Især den første single ”Jag Kommer”, som også er udkommet i Danmark, som går i retning mod at blive et hit i løbet af den danske sommer. Det har et fængende omkvæd ligesom ”Måndagsbarn”, så når Veronica Maggio synger ”unatten är ung och jag ligger vasken, jag är Lucy in the sky, jag är högt över moinen”, så forstår jeg faktisk godt budskabet, og vigtigst af alt så har jeg lyst til at ligge mig ud i solen, cykle en tur eller bare danse. Men det er ikke kun glad hippie musik, som der flyder igennem albummet, hvis man f.eks. kigger på sangen ”Mitt Hjärte Blöder”, hvor ja nærmest titlen afslører alt. Veronica Maggios stemme kan bære både de glade og de mere sørgelige sange, hvilket er rigtig fedt, og det giver mere mening på et album som dette. Så sæt dig stille i sofaen og lyt til Veronica Maggio, når hun synger ”får ingen luft, bliver knuffad runt, jeg dansar, men jag känner ingenting alls, allt går för fort, dom andra drong, andas, andas men det är för varmt – jag tror mitt hjäta blöder, jag är så svag”. Igen selvom jeg ikke forstår teksten 100 %, er det ligesom om, at Veronica Maggios stemme rør noget i mig, og sangen taler til mig, og jeg lytter efter, selvom jeg ikke helt forstår det, det er virkelig flot, at hun formår dette!

Langsom, langsommere, langsomst………….
Sangene bliver roligere og mere stille, og musikken går langsommere og langsommere. Når man kommer til sang nr. 8 ”Snälla Bli min”, som mest af alt minder om en godnat sang for små børn. Rigtig dejlig sang, men den ødelægger måske lidt stemningen, som ellers er på albummet. Og den passer bedre, hvis man skal sove i solen, end hvis man vil danse.

Men albummet bliver reddet lidt på målstregen af sangen ”Finns det en så Finns det flera”, hvor stemningen igen kommer op, med et godt beat og et godt omværd. Som sikkert også kommer til at give genlyd rundt omkring i den danske og svenske sommer.

Så alt i alt et godt sommeralbum, selvom der er en del måske lidt for stille sange på, og ”stemningen” dør lidt. Veronica Maggios hovedmarked vil helt klart være i Sverige, men jeg tror aldrig at hun for alvor vil brænde igennem på trods af det er super fed musik, men hvem ved – det kan være, vi bliver overraskede J Derfor får hun 4 velfortjente stjerner.

BONUS INFO

Du kan opleve Veronica Maggio i Lille Vega d. 5. maj 2011




 


    

15-05-2012 Spinkelman – Hole in your soul
06-05-2012 Avicii (Live)
06-05-2012 Norah Jones - ...Little Broken Hearts
03-05-2012 Jodie Marie – Mountain Echo
23-04-2012 Wainwright is not “out of the game”