When Saints Go Machine “Konkylie”

When Saints Go Machine har efterhånden sat sig godt fast i de danske elektron hjerter! Efter de i 2009 udkom med deres debut album ”Ten Makes a Face”, med ørehængende hits som ” You or the Gang” og ”Kids on Vacation”. De vandt også P3 talentet ved P3 Guld prisen i 2008, derud over åbnede de i 2010 Orange Scene på Roskilde festival – hvilket er noget af det største for danske artister! Gruppen spiller som sagt elektro pop og består af fire mænd, Silas, Jonas, Simon og Nikolaj! Nu er de klar med deres andet studie album ”Konkylie”!

Dansk elektronpop, når det er bedst – med en dårlig start!
Albummet ligger ud med titel sangen ”Konkylie”, som ikke helt lever op til resten af albummet. Den ligger lidt en død start for albummet. Og minder rigtig meget om et soundtrack til ja, en eventyrfilm eller noget i stil som den Lille Havfrue, ”My little diamond is cut from a scare, under the liden tress, I see in those pearl whites, wars last time”.  Den Lille Havfrue, bliver godt blandet ind i det, når der kommer et lille kor, og de hele tiden stiger og falder i tonerne, som noget fra en Disney film. Skuffelsen ved første sang bliver blot forstærket ved, at der heller ikke er de største elektroniske toner ind over. Så ikke den bedste start på albummet. 

Men allerede fra 3. nummer ”Parix” kommer der ordentlig gang i de elektroniske toner. En sang, hvor man bliver glad inden i af både melodien og musikken, og sangen som helhed! ”Dancing dancing on my avalanche, Talking talking in my sleep”. Det er som i en sang, hvor pop elementet blander sig på beats og i teksten, og som nemt kan gøre det til et radio hit i løbet af sommeren!

”Kelly” er og bliver nok mit ynglings nummer på ”konkylie”. Kelly er sang nr. 6, og der er simpelthen så meget energi over dette nummer, og en dansk charme, som man ikke har set på elektron scenen før! Musikken kunne minde en lille smugle om svenske Lykke Li, med et dansk tvist! Det hele bliver bare endnu mere perfekt, når teksten rammer ”At a dead end, That’s why I’m, out minding my own, all the colors in May, found it boring and left- First time Kelly kissed a boy”.

En mere stille sang, som minder lidt til forveksling om “Konkylie”, er sangen “ Whoever made you stand still”. Måske siger titlen på sangen også, at den er lidt stille! Der er som sagt sådan lidt eventyrs stemning over den, hvor man formår at opbygge en stemning i en lidt ”uhyggelig” retning.

Og som en redning på målstregen kommer ”Terminal One”. Hvor de elektroniske elementer er perfekte og igen med tilpas dansk charme! Så de redder lige en del her på et af de sidste numre – sådan When Saints Go Machine!

Så alt i alt et fedt album! Rigtig meget When Saints Go Machine i bedste elektron stil som vi kender dem! Derfor giver jeg albummet 4 stjerner, fordi det har alt det, hvad man kunne forvente, men heller ikke mere af det! Men vi kommer helt sikkert til at høre mere fra dette danske band i fremtiden!