Danger Mouse & Daniele Luppi ”Rome”

Jeg vil starte med at være ærlig og sige, jeg ikke kender meget til denne kunstner, men hans rigtige navn er Brian Joseph Burton. Han er født i 1977 i U. S. A. Han er selv musiker, og derudover er han producer og spiller på keyboard, guitar, bas, trommer m.m. Og under de musiske genrer kommer han vidt omkring, bl.a. indenfor Hip Hop, Alternativ Rock, elektronisk, soul, indie rock.  Han har også spillet sammen med og produceret for div. store kunstnere som, Cee-Lo Green, Gorillaz, Gnarls Barkley og Danger Doom!

Italiensk musik som mama lavede den!
Rigtig flot og stille musik, som er på dette album ”Rome”. Det passer rigtig godt ind på en italiensk restaurant med et glas rødvin! Det er stille og afslappende musik, som virkelig får en til at slappe af. Musikken og melodierne er rigtig gode. Der er flere af sangene, der er lagt vokal ind over, og vokalerne er fra Norah Jones og Jack White, der begge leverer en fremragende præsentration!

Hvis man kigger på sange som ”Two Against One”, virkelig virkelig god sang! Den er afslappende uden at være for meget. Og teksten passer perfekt ind på albummet og på sangen! Her bliver vokalen som sagt udført af Jack White, der virkelig trækker nogle point i land for dette album! ”Make no mistake I don’t do anything for free, I keep my enemies closer than my mirror ever gets to me, And if you think that there is shelter in this attitude, Wait till you feel the warmth of my gratitude”.

“The World” er også rigtig dejlig afslappende, men kommer til at minde meget om en godnat sang eller et soundtrack til en film / skuespil. Men sangen er rigtig fyldig og rund,, den  flyder godt ind i ens øregang, også selvom der ikke er nogle vokal på sangen!

Endnu en sang, man skal lægge meget mærke til, er sangen ”Black”, og her er det så Norah Jones, som ligger vokal til! ”Of never asking why, Cast down, It was heaven sent, and To the church no intent to repent
On my knees, just to cry, Until you travel to that place you can't come back, Where the last pain is gone and all that's left is black”, og her kunne sangen rent sangmæssig godt minde en lille smule om danske Agnes Obel. Stille musik med en mening om tingene!

En sang, hvor de fleste kan lægge mærke til teksten, er ”Problem Queen”. Alle kender én, der skaber problemer – og især i homo miljøet. Denne sang er et meget godt billede på dette. Et frisk nummer, og teksten passer perfekt til titlen – også rigtig god sang! ”Help me through this déja vu, This crazy state of shock (of shock), Have you seen the problem queen, She's never far away, Away from me”

Så selvom der er enkelte gode sange på albummet, bliver det kedeligt I længden, og det mangler dybde! Det er rigtig god stemningsmusik under en middag eller en aften i sofaen, men så heller ikke mere end det! Derfor giver jeg desværre kun albummet 3 stjerner!