Foto: Pressefoto

Jay-Z and Kanye West – Watch the Throne

15. august 2011 af marie

Af Christian A, Musikanmelder, CA@XQ28mail.com

Udkommer: Er udkommet

Hjemmeside: www.watchthethrone.com/

Pladeselskab: Universal Music


The Throne er et studiealbum fra nogle af de største amerikanske rappere, nemlig Jay-Z og Kanye West. I begyndelsen var det meningen, at det skulle have været en fem-track EP, men det blev så senere afsløret, at det kom ud som et fuldlængde album! De to kunstnere er som sagt Jay-Z og Kanye West. Jay-Z er den mest sælgende rapper U.S.A, han er gift med selveste Beyonce. Han har lavet ikke mindre en 12 studiealbums, derudover en del albums sammen med andre kunstnere, hvor det mest kendte nok er ”Collision Course” som var sammen med Linkin Park. Kanye West, som også har været aktuel med hans verden tour, hvor han i torsdag spillede i Tivoli, er lidt mere ”ny” på musikmarkedet og har ”kun” lavet 5 albums. Kanye er ligesom Jay-Z en stor producer inden for den amerikanske og hiphop branche! Så der har været store forventninger til de to hip hop kongers album!

Kongerne passer godt på tronen!
Albummet ”The Throne” har som sagt nogle tårnhøje forventninger som det skal leve op til, hvilket man må sige, at det i den grad gør! Med et hav af gæstestjerner på set listen. Albummet starter ud med ”No Church In Te Wild” feat Frank Ocean. Sangen er rigtig fed, men minder dog rigtig meget om sange i stil med dem fra Kanye West album “808s & Heartbeak”. Så dette er dog ikke så nyskabende som resten af albummet. Men stadig rigtig fed musik, og minder om Kanye’s sang ”Heatless”

Og selvfølge kigger ægtefællen Beyonce også forbi albummet, på nummeret ”Lift Off” feat. Beyonce, som helt sikkert er et af albummets stærkeste numre. Beyonce’s vokal kommer virkelig godt igennem på et rap / hip hop album!  Beyonce får også flot en del af r&n’b genren over i sangen. Sangen er også bare en af de sange, som skal høres rigtig højt på et fedt anlæg, det er lyden af storhed, stolthed og af energi!

Virkelig et kreativt og et stort album fra de to rappere. Der er også masser af god lyrics og fede beats på albummet. Især sangen ”New Day” hvor de to rappere taler til deres ufødte børn, det lyder sådan her: ” And I'll never let my son have an ego / He'll be nice to everyone, wherever we go / I mean, I might even make 'em be Republican / So everybody know he love white people"

Så en helt anden sang hvor der helt klart er mere fokus på beatet og at de skal lyde fedt.  Det er i sangen ”Gotta have it”. Det er nyskabende, og de formår helt klart med dette album at skabe mere status! Så de forsvarer virkelig den position, som de har opnået! Teksten i den sang går sådan her:” You gon’ make me come down to your house where yo’ mummy at, Mummy wrap the kids, have ‘em cryin’ for they mummy back, Dummy that your daddy is, tell ‘em I just want my racks, (Racks on racks on racks) Racks, (Maybachs on bachs on bachs on bachs on bachs) Who in that? “. Så igen her formår de at skabe dybde i albummet, og albummet får på den måde flere dimensioner.

Derudover burde man tage sig en lytter til ”Niggas In Paris” – som er lidt for syyyyyg!

Albummet er super fedt, har lidt af det hele og rammer rigtig bredt og skaber nye rum i musikken! Så hvis du er til rap, hip-hop, r’nb og tunge beats, så har dette album det hele. Derfor får det også MAX stjerner nemlig 6 ud af 6 stjerner. Det her skal tjekkes ud!

Dog er det virkelig en skam, at den første single” H.A.M ” ikke er med på albummet. Men den kan købes på Itunes og høres på Youtube.

Derudover kan der købes en deluxe version af albummet, hvor alle sangene er på!

 


      

Foto: Coverfoto

15-05-2012 Spinkelman – Hole in your soul
06-05-2012 Avicii (Live)
06-05-2012 Norah Jones - ...Little Broken Hearts
03-05-2012 Jodie Marie – Mountain Echo
23-04-2012 Wainwright is not “out of the game”