Outlandish (Koncert)

5 Stjerner
2. september 2011. Således lyder datoen, der på én gang symboliserer en glassal, der skinnede mere end nogensinde, og etnisk-kompot af talent der blåstempler en ny storhedstid for en dansk gruppe, som – ud fra denne koncert at dømme – er årets mest underhypede.

Glassalen i Tivoli var mere eller mindre fyldt – og forruden de tre Outlandish drenge, befandt der sig på scenen DJ Turkman Souljah, rapperen Majid, samt bandets trommeslager og backup sanger.

Uden at stresse virkede Outlandish ualmindeligt tændte – og gik til stålet allerede fra begyndelsen, hvor de brillerede med det ene storhit efter det andet, helt uden momentum tab.

Outlandish drengene leverede med et nonchalant overskud nogle af de største hits, de har haft i årenes løb, og det indikerede tydeligt, at de siden deres debut album i 2000 ikke har levet på den lade side. Med nærmest eminente overgange fløj alt lige fra det sentimentale 2003-storhit ”Aicha”, til det internationalt-klingende ”Walou” samt det vellydende Grethe Ingemann sample ”Kom igen” igennem højtalerne. Optrapning var der masser af – og mod slutningen af koncerten hvor de mere house-baserede sange blev bragt på banen som ”Desert Walk”, var det svært for selv de ældste i pøblen ikke at rocke med.

Fra at være en stilsiddende koncert, hvor publikum observerede, hvad der foregik på scenekanten og slugte det til sig, endte samtlige i salen som en aktiv medspiller i et scenarie, der mest af alt ledte tankerne hen på fest, farver og Ibiza – da de tre, i aftenenes anledning, Blues Brothers klædte charmører – bad alle om at ”komme op af sæderne”. Glassalen var pludselig ikke meget mere end et barområde fra at give associationer om et sydlandsk diskotek.

Det var imidlertid ikke meget, der antydede, at gruppen havde i sinde at promovere en kommende plade, så man blev mest af alt efterladt med et håb om en Greatest Hits-udgivelse. Hver gang man troede, at gruppen umuligt kunne hive endnu et radiohit op af godteposen til bidragelse i denne mindeværdige koncert, blev man konstant overrasket og efterladt med en tanke a la. ”Nå joh, den havde de jo også lavet!”.

Så hvis man på nogle måde kan tale om, at de tre religiøse drenge de senere år har været en smule på vej mod glemmebogen, har en koncert som denne fungeret som en udtalt genfødsel – og man kunne næsten ærgre sig over det faktum, at der ikke var flere til stede til at overvære sensationen.

En live-åbenbaring
Optrædenen i Glassalen viste tre på én gang modne og stadig kække drenge, der besad en sjældent set evne til at levere på et sublimt plan, hvor gruppen excellerede i stort set alle elementer af, hvad en succesfuld liveperformance bør indeholde – og udelod stort set alle former for svagheder.

Lyden i glassalen var krystalklar, det vokalmæssige fra gruppen (samt deres danske backup sanger Jonas – som høstede store bifald for sit fortrinlige talent i oktav-skift under flere numre) overtrumfede til tider de oprindelige single-udgaver.  Udstrålingen var intakt koncerten igennem – og gudskelov virkede alle på scenen som nogle, der kunne have blevet ved i timevis og rent faktisk gad, at stå på scenen. Noget som langt fra er en selvfølge hos alle kunstnere ved live optrædener. Overskud var der også masser af – og selv når pauserne mellem sangene blev længere end beregnet, tog Outlandish situationen i hånden og improviserede jokes til at udfylde, hvad der kunne have været et par akavede seancer. 

De tilstedeværende var næsten vidner til en åbenbaring live. En åbenbaring om, hvor fabelagtig en live optræden kan være, blot ved at bruge få værktøjer rigtigt. En åbenbaring om, at en succesfuld live koncert ikke behøver uanede mængder af diverse remedier, dyrt sceneshow eller store internationale navne. Det her var synet af et band, der har prioriteret gode vibes og jamsessions højere end et storslået udtryk. Et valg der uden skyggen af tvivl har givet pote.  

Interessante fremtidsudsigter
Siden det halvlunkende-anmeldte album fra 2009 ”Sound Of A Rebel”, har den underhypede trio foruden featuring’en på det poppede Kato hit ”Desert Walk”, ikke just været ude og vise tænder på den danske musikscene. Men denne fredag aften i Tivoli beviste den, til tider, underhypede trio at de for alvor er meget mere end blot tre etniske drenge med en håndfuld radiohits.

Så hvis denne energi og gå-på-mod bliver standarden for de tre Brøndby Strand drenges genfødsel – med både en ny udgivelse og live optrædener i sigte – varsler der for alvor et comeback af dimensioner. Her på redaktionen vil vi under alle omstændigheder glæde os til at følge dem!