Foto: Edison Hansen

Kelis (Koncert)

14. september 2011 af marie

Af Christian A, Musikanmelder, CA@XQ28mail.com

Sted: Glassalen, Tivoli

Tidspunkt: Fredag d. 9. september 2011 kl. 20

Arrangør: Tivoli A/S


Kelis spiller diva og skuffer publikummet i Glassalen i Tivoli

Koncerten skulle være startet kl. 20, men Kelis havde måske fået lidt for store stjernenøkker og var knap 30 min forsinket. Her kunne man helt sikkert have ønsket noget vente musik eller lidt opvarmning.

Men da Kelis endelig kom på, var hun ligesom publikum topklar til at indtage en halvt tom Glassal i Tivoli! Efter en kort intro med nummeret ”Bossy” som blev spillet over et DJ-set, kom Kelis med en lille hilsen ”At hun ikke var her på publikums skyld, men for sin egen, og at dem, som ikke ville danse, lige så godt kunne gå hjem”. Dette sagde hun med et lille smil på læben. Så var det ellers slut med snakken. I den følgende time var der uafbrudt party, hvor det ene nummer afløste det andet.

Hun lagde hårdt ud med sin ”Intro” fra det 5. album Flesh Tone, her blev stilen lagt – alle var klar til at danse imens det ventefulde publikum skreg sammen med Kelis ”We Control The Dance Floor”!

Kelis leverede uden snak og uden klager fra det danseglade publikum et hav af sange fra hende album Flesh Tone. ”22nd country” startede dette ræs med de nyeste toner, Kelis formåede at lave en rigtig flot overgang mellem de forskellige sange, de smeltede sammen uden at blive ens!

På nummeret ”Home” stod hun og slangede sig i sin frække røde kjole, og med et overraskende genhør til denne sang, som godt nok har været en af hendes singler, men ikke en af hendes største hit gav det helt sikkert genlyd i den lille glassal, når Kelis sang ”Your love is blinding, I’m already home,The lights are shining, I’m already home, Woah, woah, woah, Woah, woah, woah”. Imens det meget blandede publikum skreg og dansede t il denne fede sang, man umuligt kan stå stille til! Udover den store fællessang blev der kastet en masse håndtegn under denne sang!

Så koncerten var langt fra stillesiddende, og publikum stod op fra start til slut, igen et lille bevis på hvor danse venligt Kelis musik er!

Klubfesten var helst sikkert i gang, pulsen hamrede, bassen pumpede, og Kelis forsatte let og elegant til næste nummer ”Brave”, men dette var ikke slut på dansefesten! Kelis forsatte i bedste stil med nummeret ”Emancipate” også fra hendes nye album. Lysshowet og røgen fra scenen skabte virkelig fede effekter og fremhævede virkelig Kelis’s flotte krop!

Cirka halvvejs under festen kom vi til aftenens højdepunkt, hvilket jeg måske havde regnet med ville blive afslutnings nummeret eller ekstra nummeret, men her kom det den nye single ”Bounce”, som hun har lavet i samarbejde med Calvin Harris. Denne sang udviklede sig til et levende danse orgie, som ikke kunne få rytmen ud af kroppen.

For at holde den høje stemning blev der af DJ’en spillet et remix af ”Laurent Wolf - No Stress”, imens Kelis fik lidt vand – velfortjent! Hun forsatte festen med Benny Benassi-nummeret ”Spaceship”, man blev helt urolig for, om hun overhovedet ville spille nogle af hendes gamle klassikere, men tvivlen kom mig til gode!

Med det samme satte hun i gang med ”Trick Me,” og tempoet blev på ingen måde sat ned – tværtimod. Derefter fulgt en superhurtig ”Millionaire” og så ”Milkshake” i Madonna/Holiday-remix-udgaven, og der blev danset igennem i salen!  Hvorefter Kelis skreg ”Are you with me?!!” og under Milkshake begyndte hun at råbe ”Jump, jump, jump”, og det var lige før, at væggene i glassalen faldt ned om ørene på os!

Endnu et DJ set med ”LMFAO - Party Rockers Anthem” som også var med til at holde den gode intime stemning! Men festen stoppede ikke her. Kelis fulgte op med en af de bedste sange fra det nye album, dansevenlige ”4th Of July”

Festen fortsatte med ”Acapella” ligeledes fra det nye album. Under sangen tog Kelis på en overraskende runde i salen og udgav five fives og knus til nogle af de heldige blandt publikum! Dette fik stemning endnu mere op i fart og folk stod og ventede i forventning om, hvad der mere skulle ske.

DJ’en gik i gang igen med at spille ”Duck Sauce - Barbra Streisand”, publikum blev ved med at danse og klappe, men Kelis kom aldrig igen. Man stod lidt tilbage med en tom fornemmelse af, at man manglede noget.  Så efter små intense 55 minutter var koncerten slut bortset og der kom ingen ekstranumre, hvilket var ret skuffende.

Det var alt i alt en gennemført koncert, med et godt lys-show, god lyd, masser af knald på og en Kelis i topform. Og trods salen knap var halvfyldt, klarede publikum det også rigtig flot! Men end om festen var god, så var den kort og indeholdt alt for lidt af den gamle musik! Så koncerten var simpelthen alt for kort, men ellers et flot holdt tempo hele vejen igennem! Derfor giver jeg Kelis 4 stjerner!


    

Foto: Edison Hansen

Foto: Edison Hansen

15-05-2012 Spinkelman – Hole in your soul
06-05-2012 Avicii (Live)
06-05-2012 Norah Jones - ...Little Broken Hearts
03-05-2012 Jodie Marie – Mountain Echo
23-04-2012 Wainwright is not “out of the game”