Foto: Christian Astner

Carpark North (Koncert)

17. september 2011 af marie

Af Christian A, Musikanmelder, CA@XQ28mail.com

Sted: Store Salen, Vejle Musikteater

Tidspunkt: Fredag d. 16. september 2011 kl. 20

Arrangør: Vejle Musikteater


Underlig opvarmning som godt kunne være undværet
'Kuko De Kobra' varmede op for Carpark North, hvilket var lidt af en slatten opvarmning.  Ren musikmæssigt passede det vel okay ind, det var meget rocket, med en lille twist af folkestemning. De havde ikke gjort det helt store ud af deres påklædning, og umiddelbart lignede det nogle helt normale mennesker, som var blevet samlet op på gaden. Dette skabte lidt forvirring og gav en underlig start på koncerten. De spillede ca. fra kl.20 til 20.30.

Carpark North brænder Vejle ned
Efter et stykke tids venten kom drengene fra Carpark North på ved 21 tiden. De havde lavet en klassisk bandopsætning med Lau Højen i midten med guitar og mikrofon, Søren Balsner til venstre ved keyboard og keytar, Anders Birk til højre ved keyboard og Morten Thorhauge bagerst løftet en anelse op på trommerne.

De lagde hårdt ud med nummeret ”Burn It” fra "Best Days"-pladen. Hvor de for alvor satte ild til dansegulvet i Vejle Musikteater. By the Way havde Vejle Musikteater lagt et gulv hen over stolene i hele salen, hvilket fungerede overraskende godt, der var masser plads til at danse og give den gas! Carpark North havde et flot lys show med, det var bare lidt en skam, at de mange flashlight forhindrede publikums synssanser. Men derudover forløb den første håndfuld sange, som man kender dem fra anlægget hjemme i stuen. Det var numre som ”Best Days”, hvor der kom den første ”tale” efter nummeret, hvor der mange gange blev takket for de mange fremmødte og den fede stemning, som allerede var i salen. Carpark North fik også udtrykt, at de virkelig var klar, og de spruttede af energi fra scenen!  Som efterfølgende til dette kom sangen ”The Beasts” og ”More”, som begge er solide Carpark North hits.

Herefter opstod der en kort ”pause”, hvor Carpark North virkelig kom til udtryk med deres moderne elektrorock med en energi og et melodisk drive, der taler til både rock- og elektropublikummet! Det skabte det fede ”rum” imellem sangene. Og der blev for alvor sparket gang i stemningen efter nummeret ”Homeland” fra deres første album, der kom mere gang i publikum, og de skruede tempoet op! Der var mange optrækkende numre, og med det mener jeg, der var et lidt stille i starten af sangen, og derefter eksploderede bandet og gik fuldstændige amok i omkvædet. Det var virkelig nice.

Så var det ellers tid til en masser af fællessang, med et lidt sløvt ”Åh åh sang”, ellers meget hyggeligt. Dette forgik alt sammen under numrene ”Leave My Pleace” og den gamle sang (fra midsommer) ”Transparent and Glasslike”. Carpark North fik også ved flere lejligheder udtrykt deres overvældelse over den flotte sal i Vejle og den gode lyd, og at Vejle sagtens kunne følge med Københavnerne! Hvilket kom til stor glæde for publikum.

Carpark North havde mikset deres egne "40 Days", "Wild Wonders" plus en ekstra, jeg ikke lige kunne tyde, sammen med Pink Floyds "Another Brick In The Wall" tilsat lidt Daft Punk, hvilket helt klart var en af aftenens højdepunkter.

De begyndte at takke af, sige tusind tak for koncerten, og sluttede flot af med ”Human” og ”Save Me From myself”. Men efter et kæmpe bifald og et råb om ekstra numre kom bandet ind igen og spillede den længe ventede ”Greatfull” .

Det var en super fed koncert, med fede lys effekter, de ramte et meget blandet publikum, dog var mange af deres hit i slutningen af koncerten, hvor man kunne have ønsket, at de var lidt mere fordelt under koncerten! Ellers super fed koncert, der varede ca. halvanden time og med en god stemning! Dejlig koncert på en fredag aften i Vejle Musikteater! Derfor får drengene 5 stjerner!


     

Foto: Christian Astner

Foto: Christian Astner

Foto: Christian Astner

21-05-2012 Vinyl Floor – Peninsula
21-05-2012 Mike Andersen – Mike Andersen
21-05-2012 Lima Lima – Intoxication
14-05-2012 The Eclectic Moniker – The Eclectic Moniker
11-05-2012 Jepsen - ”The Queen Survived”