Evanescence – Evanescence

Evanescence hviler i fortidens glorværdighed...

Hvad skal man sige, når et band som Evanescence, der har været så godt og på mange måder så nyskabende, udkommer med et album kaldet Evanescence, hvor man aner tendenser til at koge suppe på det forgangne.

Albummet er da ok, som i et hele hænger fint sammen tekstmæssigt, dvs. stort set alle teksterne handler om tab af elskede, samtidig med at melodierne er dystre. Og teksterne skriver forsanger Amy Lee da også ganske godt, i hendes Goth stil.

Amy Lee har på et tidspunkt refereret til bandet med ordene: ”We’re definately a rockband, but the twist is that the bands music is epic, dramatic, dark rock”. Netop det er jo Evanescence i en nøddeskal, og er man glad ved det og klar til at forvente lidt mindre af bandet, hvor det eneste oprindeligt eksisterende medlem er Amy Lee, vil man nok heller ikke blive skuffet.

Men, men, men meget apropos skuffet, så vil jeg hermed sige, at det var lidt, hvad jeg blev. Albummets numre minder utvetydigt meget om hinanden, der er ikke rigtig nogen ørehængere bagefter, hvor man sidder og tænker: ”fedt!” Ligesom med f.eks deres gamle numre Bring Me To Life og Going Under.

Man kommer dog ikke uden om, at det er god gedigen rock bare ikke lige så godt som tidligere. Deres udspil: What You Want er da ganske udmærket, med et oprørs omkvæd der lyder: ”Hello, hello remember me? I’m everything you can’t control”. Senere i albummet kommer der et nummer kaldet Lost in Paradise, som er det eneste nummer på hele albummet der er lidt nedtonet, men som stort set alle sangene på albummet, omhandlende et tab af en elsket, hvilket dette udsnit meget godt betegner: ”Take it all away, shadows of you, cause they wont let me go, till I have nothing left”.

Melodierne er stadig meget rockede med heftige guitarer og piano blandet ind midt i det hele. Men det bærende element er helt klart Amy Lees flotte mangefacettererede stemme.

Tag ikke albummet frem, hvis du forventer samme nyskabende Evanescence som før, men tag det frem en aften du vil svælge i din sorg, til noget ganske godt rock, og det vil ikke skuffe dig.