Foto: Pressefoto

Coldplay – Mylo Xyloto

25. oktober 2011 af marie

Af Maiken Sonne Thomsen & Kenneth Preen Mouritsen, Anmeldere

Udkommer: Er udkommet

Hjemmeside: www.coldplay.com

Pladeselskab: EMI Music


Coldplay rocker endnu engang

Et af tidens mest roste og anerkendte alternative rockbands Coldplay har udgivet deres femte album Mylo Xyloto, og i den anledning er der to anmeldere, på dette fantastiske album.

Coldplay har på denne CD (i forhold til deres tidligere album Viva la vida) valgt, at gå lidt ud over deres sædvanlige rammer, og spiller denne gang flere uptempo numre, end der er deres sædvanlige procedure. Efter de tre første numre står det klart, at albummet er opbygget med skiftevis stille og derefter hurtige numre. Dette er dog ingen skade til, da der osse indimellem er tre bløde og behagelige interludes, som binder det hele sammen i en fin symfoni.

Sang nummer to, singlen: Paradise, bringer minder frem om gruppens nummer: Speed of sound, med sin catchy melodi og er i sig selv bare et fedt nummer, med strygere og en eftertænksom tekst: ”She was just a girl, she expected the world, but it flew away from her reach, so she ran away in her sleep”. Den anden single Every teardrop is a waterfall, er behagelig og rolig, uden dog at være prangende. Henover midten af albummet, kommer der et electro popnummer, i form af Princess of China, med en kvindelig vokalist, hvilket er en sjælenhed i Coldplays repetoire. I den næstsidste sang, er der opløftning til dem med hjertesorger, i det mere rockede nummer: Don’t let it break your heart.

Om albummet har Coldplay selv sagt: "It's about love, addiction, OCD, escape and working for someone you don't like."

Vi synes, at Coldplay mere end rigeligt kan leve op til tidligere standarder. De eksperimenterer, men slipper helt klart godt fra det. Man får ikke nok af Chris Martins følsomme stemme, som frembringer en tilstand af sød melankoli. Og albummet efterlader èn i en verden, hvor der osse findes dybere lag, end dem man lige umiddelbart skuer.

Vi er begge enige om, at dette fine album fortjener 5 stjerner.

 

 

 


     

Foto: Coverfoto

15-05-2012 Spinkelman – Hole in your soul
06-05-2012 Avicii (Live)
06-05-2012 Norah Jones - ...Little Broken Hearts
03-05-2012 Jodie Marie – Mountain Echo
23-04-2012 Wainwright is not “out of the game”