Foto: Pressefoto

Jonathan Johansson – Klagomuren

31. oktober 2011 af marie

Af Daniel Eriksson, Anmelder, Daniel@XQ28mail.com

Udkommer: 31. oktober 2011

Hjemmeside: www.jonathanjohansson.se

Pladeselskab: A:larm Music


Fængende alternative poptoner fra svensk stortalent

At den skandinaviske musikscene er stærkere end nogensinde før er ingen nyhed. Og det er det faktum, at Sverige bestemt ikke er nogle undtagelse, heller ikke. Det statement bliver atter bevist, denne gang af Jonathan Johansson, som er tilbage med sit andet album.

Den 31-årige ’rising star’ må have siddet med en kolossal vægt på sine skuldre siden sin debutpladen i 2009 ”En Hand I Himlen”, som i den grad blev rost til skyerne (eller skulle jeg sige himlen).

Der er godt nyt til fansene; for i denne omgang luftes der atter for de luftige og ’drømmende’ udspil, hvor melankolien og Jonathans ’double effekt’-stemme er i centrum. Det er delikat, melodiøst og ikke mindst hamrende vellydende.

Det er svært at sætte finger på præcist, hvad det er Jonathan han kan, men vi skal imidlertid ikke længere end på albummets anden skæring – førstesinglen ”Stockholm”, for netop at lægge ører til hvordan svenskeren legende let leverer det tætteste den menneskelige sjæl kan komme på musikalsk healing.

Med ”Klagomuren” er der tale om et af de mest friske indslag, jeg længe har hørt indenfor poppens univers, og man fristes til, håbefuldt at konkludere at popgenren dog ville være en langt mere spændende genre, hvis flere artister kom ud deres monotone-hul, og i stedet nærede samme sans for friskhed og overskud som vi oplever hos Johansson. Med dette udspil i ryggen, kan Jonathans tur ved grædemuren da ikke frembringe andet end glædestårer. Stærkt gået!

 

 

 


     

Foto: Coverfoto

15-05-2012 Spinkelman – Hole in your soul
06-05-2012 Avicii (Live)
06-05-2012 Norah Jones - ...Little Broken Hearts
03-05-2012 Jodie Marie – Mountain Echo
23-04-2012 Wainwright is not “out of the game”