Helgi Jonnson (Koncert)

Fintfølende arrangement med årets mest underhypede islænding

At observere en kunstner, der ikke tager noget for givet, er ofte i sig selv en fornøjelse. Og heldigvis var påskønnelse det sidste, der manglede, da det nordiske stortalent, akkompagneret af sit band, forsigtigt indtog scenen i Store Vega onsdag aften med både charme og ydmyghed.

Ydmygheden blev bestemt heller ikke mindre af den fejl-introduktion, musikeren startede ud med, da Helgis tale om ”at have kemi i skolen” (reference til nummeret Salt fra hans seneste plade), viste sig at blive sagt til publikum en postgang for tidligt.

Det gjorde dog intet ved kemien i Store Vega, som – på trods af lidt forstyrrende snak fra foyeren – overordnet holdt vand.

Følelserne intakte i live-udgave
Heldigvis blev den sentimentalitet, vi ved, Helgi besidder, (trods Band arrangementet), bragt til dørs med nøjagtig samme sans for nærværende skrøbelig som på albummet Big Spring (som i øvrigt er blevet anmeldt her på siden). Det var faktisk kun singles ”Darkest Part Of Town” som, selvom det utvivlsom hørte til blandt aftenens bedste indslag, hen mod omkvædet druknede en smule i et virvar af for mange instrument-lyde på én gang. Her ville et større spæderum til, at lade islændingens nydelige vokal arbejde alene have været at foretrække hos undertegnede. 

Det er imidlertid småting fra en koncert, som overordnet var tilfredsstillende. Koncerten bød nogenlunde på det, vi ville forvente fra vores skandinaviske talent, hverken mere eller mindre. Publikum virkede i øvrigt hengivent og tilfredse, om end en smule sløve i betrækket.

Majoriteten af aftenens sangmæssige menukort bød på skæringer fra Jonssons seneste plade Big Spring. Ligesom der var tæt på at gå for meget ensporet hed i den med et par stille sange i træk efter vellykkede ”Salt”, gik Helgi og co. mod afslutning mere drastisk til værks, og de fintfølende toner blev pludselig erstattet med en gedigen omgang rock ’n’ roll. For størstedelen af det nakkenikkende publikum lod det til at være en velvalgt kontrast.

Selv når Helgi en sjælden gang i mellem skulle anstrenge sig ekstra meget for at nå helt op på samme vokalmæssige finhed, som så nydeligt var at spore på albummet, blev det hele reddet fint til lands med hovedartistens nærværenhed og underspillede charme. 

Tak for besøget, Helgi!