D-A-D – DIC.NII.LAN.DAFT.ERD.ARK

Danske rocklegender tilbage i storform

Mens hele nationen er fascineret af datoen 11.11.11 – hvor alt fra mindeværdige fødsler og bryllupper har fundet sted – er det for D-A-D fans lige så meget en indikator for, at det snart er 23 år siden, at vi skrålede med på storhittet ”Sleeping My Day Away”.  Men der er godt nyt til fansene af gruppen, for på bandets albumudspil nummer 11 (surprise!), har D-A-D langt fra sovet i timen.

I stedet for at lyde som en flok uddøde ’has beens’, der for statussens skyld producerer endnu et album for at kunne komme et endnu tykkere lag smør på brødet (som nogle måske ville forvente oven på bandets uheldige stime), har de fire gamle ”cowpunk” drenge gjort det eksakt modsatte. Gnisten, gå-på-modet og den musikalske ildsjæl er at spore fra første ørenkast – og vidste man ikke bedre, havde de færreste gættet, at dette skulle være lyden af et band, der karrieremæssigt tæller årtier.

Det er meget vel albummets største force – den friske slagkraft! Dette er at spore allerede på albummets første to skæringer ”A New Age Moving In” samt førstesinglen ”I Want What She’s Got”, hvor den hårde og melodiøse rocklyd stadig befinder sig trygt i højsædet. Rock ’n Roll festen pumper fortsat derud af på bedste nikkenakkende vis på tredje tracket ”The End”, hvor rockmusklerne stadig spændes til bristepunktet.

Det betyder imidlertid ikke, at rockgruppen ikke også kan have succes med, at skrue en kende ned i det hårde udtryk. For albummet taber (heldigvis) ikke fart på mere rolige numre som ”The End” og ”Breaking Them By Heart”. Alt i alt er der på albummet DIC.NII.LAN.DAFT.ERD.ARK tale om et gedigent comeback, fra en flok sultne musikalske ildsjæle, der – måske ikke har opfundet den dybe tallerken – men som i al fald kan deres håndværk til punkt og prikke.