C.V. Jørgensen – Det ganske lille band 1977-1979

Et ekko af halvfjerseroprør...

Hvis jeg nævner den politiske protestsang Costa Del Sol fra CD’en Tidens Tern, ved de fleste vist godt hvem CV. Jørgensen er. Ellers kan jeg sige at det var hans helt store hit tilbage i 1980. Sidenhen er det blevet til mange flere albums, der med tiden er blevet sortere og sortere. Men nu udgiver han så nogle af sine første under navnet: CV. Jørgensen Det Ganske Lille Band 1977-1979.

Sangene på albummet er fortalt med et glimt i øjet, om hvordan CV. foragter det bedre borgerskab, hvordan arbejderen er den mest retskafne, om kærlighed og om diverse stimulanser. Det er virkelig en fryd at høre, og man føler sig helt hensat til halvfjerserånden. At alt dette så er pakket ind i lyrik, der rækker langt udover den gængse standard, er jo bare optur.

Albummet består af 4 seperate album, så jeg vil her nævne lidt fra hver af dem:

Det første: Storbyens Små Oaser lægger ud med sangen Det Ganske Lille band, hvor omkvædet går: Vi spiller for freaks på piller og coke, og for modeller på sprut og galar, og vi spiller for de stoffer, vi selv render rundt og indta’r. Så er stilen ligesom lagt, skulle man synes. Senere kommer ørehængeren Hamburger Sally, der handler om en kvinde, der er mere end almindeligt let på tråden.

Det andet: Vild I Varmen har gamle kendinge på menuen som Hotel Halleluja og Et Satanisk Mesterværk I sidstnævnte synger CV. bl.a. Penge lyver aldrig de lugter kun lidt, nogen vil sikkert sige direkte fedt, noget hen af eu de Cologne, penge slukker selv den værste tørst, og gør med lethed den allermindste allerstørst, og smager af mere og mere...

Det Trejde: Solgt Til Stanglakrids fortsætter i samme dur med velformulerede protestsange, som i Søndags-seancer hvor CV. bl.a. portrætterer et lille landsbysamfund: Endnu en søndag hvor præsten han står, og vrider sine hænder, mens hele menigheden flokkes som får, til seancer derude hvor kragerne vender...

Det fjerde: Rarietter og Live Tracks 1978-1979 indeholder et par mindre vellykkede engelsksprogede numre. Men derimod nogle fede live tracks, hvor man nærmest kan lugte hashrøgen en sen sommer aften, til koncert på Roskilde Festvalen anno 1979, med CV. og Det Ganske Lille Band.

Jeg synes at det er nogle rigtig, rigtig fede albums, der her er samlet til et. Der, hvor den halter lidt, er bare, at de rockede melodier bliver en lille smule ensformige, men så kan man jo glæde sig over CV.s nasale lurendrejer stemme, og ikke mindst de ekstremt gode tekster, der helt bestemt ligger i toppen af, hvad danske sangskrivere har formået igennem tiderne.