Foto: Christian Astner

L.O.C (koncert)

29. november 2011 af marie

Af Christian A, Anmelder, CA@XQ28mail.com

Tidspunkt: Kl. 21 d. 25. november 2011

Sted: Store Vega

Arrangør: Vega


Undergrundsopvarmning på vej mod toppen
Denne fredag aften var den anerkendte rapper L.O.C klar til at indtage et Store Vega, som havde fingeren på pulsen. Koncerten var en ekstra koncert, fordi koncerten om lørdagen var total udsolgt. Dette gjorde også, at der ikke var udsolgt til ekstra koncerten, men der var stadig tilstrækkelig nok mennesker til at få pulsen op.

Omkring kl. 21 kom den meget veloplagte og til dels ukendte rapgruppe 4PRO, som spillede ca. 30 min. Publikum var dog ikke helt med, men 4PRO klarede det meget godt og fik de første rækker med. Deres energi rakte desværre ikke meget ud over scenen. De har ellers lavet albummet ”Konsekvens” og en sang med L.O.C, som hedder ”Paranoide”.

Opvarmning med en lille surprise
Så blev det tid til den meget frembrusende rapper Young. Han har stået bag en del ”Youtube Hits”, denne var meget tydeligt da han spillede ”FokMedMigNu”. Og overraskende nok spillede han også ”Gi Mig dine Tanker Remix”, dog kun hans egen sætning. Det var tydeligt, at publikum havde brug for et velkendt hit. Derfor havde Young en lille surprice med, det var sangeren Rasmus Thude, og sammen spillede de ”Til Månen og tilbage” Remix, hvilket skabte stor tilfredshed blandt publikum!

En start i verdensklasse, som desværre mistede pusten!
Som altid var L.O.C top veloplagt og indtog store Vega omkring 22 tiden. En overraskende start med sangen ”Hospital” efterfulgt af ”Havnen”, allerede her slog han benene væk under det meget blandede publikum. Så allerede fra start havde L.O.C lagt standarten højt, hvilket senere hen viste sig, at han formåede at holde fanen høj! L.O.C var smilende og en stolt mand med oprejst pande. Han lagde hit på hit med ”Kun For Mig” remix, hvilket kom som en lille overraskelse. Men nej hit rækken stoppede ikke her, han forsatte med en ”Selvmord” sang ”Råbe under vand”.

Men så var det også slut med de gamle hits og L.O.C. Herefter kom der mere Libertiner ind over scenen. Han lagde ud med hittet ”Libertiner”, og Johan Olsen blev meget hurtigt erstattet af publikum, som skreg ”Hvorfor ser du så sur ud!!!”. Den gode stemning var spredt blandt publikum, som var begyndt at kaste håndtegn og skråle med.  LOC havde som altid publikum med og sagde så: ”Når man er i København behøver man ikke at spørge, om der er nogle smukke kvinder, det ved man!” Hvorefter han forsatte i Libertiner sporet med ”Min Parafili” efterfulgt af ”Undskyld So”, og der opstod selvfølgelig hurtigt fællessang.

Der kom et lille lykke og stolthedsglimt fra L.O.C, fordi han efterhånden har været på tour i et par måneder og før det på diverse festivaler i løbet af sommeren. Dette skulle han også joke lidt med og prøvede at få trommeslageren fra bandet afsat med at indsamle trusser og bh’er, og der blev også sagt med et lille glimt i øjet at boxer shorts også indsamles. Så blev det tid til et helt gammelt L.O.C hit nemlig klassikeren ”Absint”….

Strømmen af Libertiner sange forsatte med ”StarFuckMig” og ”Rigtig”. Stilen var simpel og selvsikker igennem hele sættet. 

Homo kommentar
Der skulle da lige komme en homo kommentar til trommeslageren om, at anal sex var det nye. Derefter kom det super fede track ”UpitiVupti” med den sygeste bas, som kunne mærkes helt ind til knoglerne. Så kom hittet ”Superbia”, en igen god publikum kontakt, hva så København det er fredag så lad os holde en fest. Efterfulgt af ”Ung for Evigt” slået sammen med ”Xxx cuture”. Hvorefter at musikkens stemning skiftede retning, og som L.O.C så fint kaldte det efterfest musik med ”Vågen”,”Frk. Escobar”, ”Du gør mig hel” efterfulgt af den 3. single ”Langt ude”. Der blev startet et danse orgie, og især på balkonerne var pigerne ret ivrige.  LOC har den måde at lave koncerter på, at han ikke spiller ekstranumre, men han spiller dem med det samme, og aftenens koncert var ingen undtagelse. Ekstranummeret var selvfølgelig ”Monumentet”, dog uden USO. Dette førte til et meget sjovt telefonopkald til USO, som opholdt sig i Ålborg. ”Vi bliver sku i København endnu en nat”, tak for en fed koncert og til København…

Super fed koncert på denne efterårsfredag. Stemningen blev holdt høj hele koncerten igennem, dog manglede der en lille smule som f.eks. sangen ”Hvorfor Vil du Ik”. Men LOC er super publikumsvenlig og er god til publikum kontakt. Han skaber en stemning, som holdes og får alle med. Derfor får han 5 stjerner for koncerten i Vega.


     

Foto: Christian Astner

Foto: Christian Astner

Foto: Christian Astner

21-05-2012 Vinyl Floor – Peninsula
21-05-2012 Mike Andersen – Mike Andersen
21-05-2012 Lima Lima – Intoxication
14-05-2012 The Eclectic Moniker – The Eclectic Moniker
11-05-2012 Jepsen - ”The Queen Survived”