Rammstein – Made in Germany

Rammstein for fuld udblæsning.

Så er Rammstein ude med deres niende album: Made In Germany. Henholdvis en CD som opsamlingsalbum og desforuden en cd med remixes af Rammsteins sange, med diverse kunstnere indover bl.a. Pet Shop Boys.

Er man til tecnoheavymetal, med en dommedagsstorskrydende forsanger i form af Till Lindemann, der så oven i købet synger på tysk, vil dette album være det rene guf. Det er som i de fleste afarter af heavy metal sange, der beskæftiger sig med den dystre side af menneskets eksistens. Herom kan det siges, at en af de første sange: Mein Teil handler om den tyske kannibal, der havde sine kronede dage for ca 7 år siden, her er så et vers fra sangen, som næsten taler for sig selv: Denn du bist was du isst und ihr wisst was es ist, mein teil (så bliver du hvad du spiser og vi ved hvad det er, min del), værsgod og spis så er der serveret.

Lige bagefter skryder Till, med sin monster dybe stemme, at han er blevet spurgt, om han ville giftes og det har han sgu sagt nej til, i nummeret: Du Hast. Et nummer, som i sin tid blev spillet meget i radion.

Senere i albummet gøres det bekendt, at alle lever i Amerika, med sangen Amerika : we’re all living in Amerika, Amerika ist wunderbar, eller er det nu osse helt det? Hen mod slutningen af CD’en kommer så en af mine yndlingsnumre, af alle tider med Rammstein, et mindre hårdtpumpet nummer end de andre, ja hvem skulle have troet det om Rammstein, rent faktisk stille og roligt, det er nummeret: Ohne dich, hvor et vers lyder: Ohne dich kann ich nicht sein, ohne dich, mit dir bin ich auch allein, ohne dich (uden dig kan jeg ikke være, uden dig, med dig er jeg osse alene, uden dig)

Den anden CD indeholder jo så remixes med diverse andre kunstnere, og jah det er da ok, men kunne nok godt gøres bedre og er gjort bedre af Rammstein selv.

Meget kan man sige om Rammstein, det er f.eks ikke særlig tilfredsstillende til en god hyggestund, men det er helt klart fed musik at gakke ud til, få lettet sine frustrationer, få taget en ordentlig omgang med støvsugeren eller få taget den to dage gamle opvask.  Og i sidste ende kan man sgu ikke lade være med at holde bare en lille smule af de halvgamle aggresive mænd, der med deres stemmer og instrumenter brøler ud igennem højttalerne.