Foto: Pressefoto

Kate Bush – 50 Words for Snow

11. december 2011 af marie

Af Maiken Sonne, Anmelder

Udkommer: Er udkommet

Hjemmeside: www.katebush.com

Pladeselskab: EMI Music


En skrøbelig åndelig rejse igennem vinterlandskabet...

Kate Bush har gjort det igen, og denne gang så man får helt gåsehud af hendes sensitive stemme. Hun har skabt et virkeligt dejligt album, denne gang som en slags jule cd, hvilket navnet også antyder.

Det er 6 år siden, man har hørt nogle decideret nye numre fra sangfuglen, men det har bestemt ikke gjort dette udspil dårligere, tværtimod. Man bliver fra første strofe fanget af hendes helt unikke måde at synge på, der egentlig fortjener sin helt egen plads og ikke at blive sammenlignet med nogen eller noget.

På dette album har hun valgt i forgrunden at blive akkompagneret af et piano som hun selv spiller på, på nogle af numrene, imens der optræder svage trummer, keybord og guitar i baggrunden på andre af numrene. Udover det er der også nogle numre, hvor hun synger med en mand, det ene af dem værende sig selveste Elton John. Det er virkelig et vidunderligt stille album at sidde og hygge sig med, imens sneen, som hun også synger om, daler ned udenfor, og skulle den ikke gøre det, kan man sagtens forrestille sig det, da mange af numrene nærmest lyder sådan.

Albummet rummer både det smukke og det grimme som når Kate Bush synger: I am ice and dust and light I am sky and here på nummeret: Snowflake, eller: They will hunt you down, then they will kill you. Run away, run away, run away på det lidt hurtigere nummer Wild Man. Alt dette er så pakket ind, måske som en lille julegave, i Kate Bushs dejlige følsomme stemme.

Det er svært at skulle vælge et nummer frem for et andet, da de alle har hver deres charme, men det første nummer: Snowflake er et godt bud. På dette nummer er der kun plads til hendes smukke piano spil og hendes vidunderlige stemme, der synger om snefnug, som daler.

Hvis du køber albummet, vil du helt bestemt kunne nyde at høre den bare for sig selv, imens du ligger og drømmer dig væk, eller som dejlig baggrundsmusik til en god bog eller besøg af en god ven.

Det er virkelig et godt åndeligt album, og jeg mener bestemt, at det har fortjent de 5 stjerner, som det får her på siden.

 

 


     

Foto: Coverfoto

15-05-2012 Spinkelman – Hole in your soul
06-05-2012 Avicii (Live)
06-05-2012 Norah Jones - ...Little Broken Hearts
03-05-2012 Jodie Marie – Mountain Echo
23-04-2012 Wainwright is not “out of the game”