Foto: Coverfoto

Dansk Melodi Grand Prix 2012

21. januar 2012 af marie

Af Marie Nielsen, Musikredaktør, Marie@XQ28mail.com

Udkommer: Er udkommet

Website: http://www.dr.dk/melodigrandprix/forside.htm#/28792

Pladeselskab: EMI Music


Dårlige kopier af internationale kunstnere

Så er albummet Dansk Melodi Grand Prix 2012 på gaden, og til trods for at albummet rummer 10 sange, så er det kun de 9, som er repræsenteret ved selve Grand Prixet. Skæring nummer seks ”Nowhere” med Valen:tine er udelukket fra at deltage i aftenens finale, idet nummeret har cirkuleret rundt på YouTube længe før tilladt. Faktisk er nummeret udmærket, til trods for at man fornemmer en vis kopieret version af Pink med ”Perfect”. Og det er egentlig ganske rammende for mange af de danske bidrag til dette års Grand Prix.

Man har helt klart satset på en mere international lyd, men desværre er det for nogle af numrene endt op med at kline sig for meget op af bestemte amerikanske kunstnere.

Skæring nummer et ”Best Thing I Got” med Aya minder stemmemæssigt klart om en tidlig udgave af Macy Gray. Det er jo ikke nødvendigvis dårligt, men i forlængelse af selve beatet får jeg lyst til at synge ”Stepsko, stok og silkehat” med Birthe Kjær. Og Macy Gray og Birthe Kjær blendet i den samme grød huer mig ikke.

Sangpræstationer, Big Brother og døgnfluer
Den stille Avril Lavigne kopi, Karen Viuff, rammer den amerikanske kunstners lyd og stemme med nummeret ”Universe”. Det er faktisk lykkedes at få skruet en rigtig god sang sammen, stille men god. Når vi nu er ved stilheden, så forstår jeg overhovedet ikke, hvad skæring nummer fire laver på dette album? Eller hvad bevæggrunden er for at ydmyge kunstnerne ved at lade dem stille op til Melodi Grand Prix? Det drejer sig om ”Baby, Love Me” ved Emilia og Philip. Simpelthen en elendig sang og sangpræstation. Suk.

Og med hensyn til dårlige sangpræstationer må jeg trods meningsmålingerne fremhæve Christian Brøns i duetten med svenske Patrick Isaksson. De to sammen giver en fantastisk klang, men helt klart på baggrund af Isakssons vokal. Brøns formår slet ikke i hans egne passager at leve op til udbryder-tendensen fra Big Brother. Desværre, for nummeret ”Venter” er i sig selv et velskrevet popnummer og faktisk også albummets eneste sang på dansk. Heldigvis har Christian Brøns ikke mange solo passager, og når Brøns og Isaksson synger sammen, er det sød musik i mine ører.

Er man til det lidt mere specielle, skal man tage en lytter til skæring nummer ni, ”Forever I be Young”. Et helt specielt og fedt beat, som overraskende nok får en til at overhøre den knap så gode sangpræstation ved Suriya. Men nummeret er overraskende i Dansk Melodi Grand Prix sammenhæng, og det kan jeg lide.

”Overflow” med Ditte Marie bringer os atter tilbage til den kopierede lyd. Her skal vi dog kun over sundet for at finde svenske Robyn, som klart har inspireret beatet hos Ditte Marie. Starten minder om ”Call Your Girlfriend” med Robyn, men desværre lever Ditte Maries inspiration ikke op til Robyns niveau. Så vi har at gøre med en simpel døgnflue, der aldrig rigtig får vinger. Et bud på endnu en døgnflue er ”Reach for the Sky” med Kenneth Potempa. En ok sang, men som hurtig vil gå over i glemslen.

Popsnedkerne og deres solister
Men man skal også huske på, at der bag nogle af kunstnerne gemmer sig popsnedkere, der forstår at skrue nummeret så præcist sammen, at det får fremhævet det bedste i kunstneren. Her tænker jeg eksempelvis på ”Should’ve Known Better” snedkereret til tidligere S.O.A.P. sangerinde, Soluna Samay, af producerne Remee og Chief 1. Soluna har ikke den stærkeste vokal, men det glemmer man lidt i og med, at det er et ganske godt popnummer.

Og med snakken om producere har vi Morten Hampenberg, som står bag skæring nummer otte ”Take Our Hearts” med Jesper Nohrstedt. Jesper stjal rigtig mange hjerter ved X Factor finalen i 2010, hvor han fik en 3. plads. Og med sine nu blot 17 år er Jesper samtidig albummets yngste bud på en rigtig velskrevet popsang twisted med lidt disco. Med ”Take Our Hearts” får vi at se, om han med, i mine øre albummets stærkeste nummer, kan leve op til presset og synge sig live til sejren i aften.

Desværre er der temmelig langt imellem snapsene på dette album. Der mangler originalitet og vokalkvalitet, derfor lander albummet på 3 ud af 6 stjerner. ”This is the Message, It’s as Simple as That, I Take no Crap”, blot for at citere Cut ’N’ Move

Lyt til numrene på DR’s hjemmeside ved at klikke her

 


   

20-02-2012 Hannah Schneider - Me vs. I
19-02-2012 Naja Rosa – The Place I Call Home
31-01-2012 Spleen United – School of Euphoria
30-01-2012 Nikolaj Nørlund - Altsammen, Lige Nu
24-12-2011 Joey Moe – ”Fuldmåne 2.0”