For omtrent to år siden gæstede Tina Dickow også Fredagsrock. Dengang kvitterede XQ28 med fem stjerner.
I fredags indtog den aarhusianske sangerinde atter scenen på Plænen i Den Gamle Have med sit syv mand store band. Hvad der spædt startede i 2001 med pladeudgivelsen "Fuel", er nu blevet til et væld af albumudgivelser, priser og ikke mindst en stor plads i danskernes hjerter. Jo Tina Dickow er større end nogensinde før.
Ikke mindst med sin seneste udgivelse "Whispers", fra hvilken hun i fredags lagde ud med nummeret "As Far As Love Goes". Det var en lidt dyster og dyb vokalpræstation - måske i bund og grund en anelse for dyb for Dickow.
Hele koncerten bar præg af stensikre sangvalg, som absolut kun kunne ende som en fest. "Nobody's Man", "Sacre Ceur", "Paper Thin", "Copenhagen", "Count to Ten" og "No Time To Sleep". Alle var sikre valg, som hun også sang for to år siden. Gode gamle klassikere er oplagte valg for at skabe den gode og fantastiske stemning, som Tina Dickow formår.
Dog fik vi også fornøjelsen af nye numre som "Spark", "Old Friends" og "Someone You Love". Gamle kendinge blandet med nye numre; er det ikke sådan en koncert skal være? Jeg er tilbøjelig til at mene det, men jeg synes, denne uges Fredagsrock mindede umådelig meget om den koncert hun, gav for to år siden selv samme sted. Det generer mig, for jeg ved hvor god Tina Dickow kan være live. Hun har en god og tør humor, som vi desværre ikke så meget af i fredags.
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Tina Dickow leverede en fin koncert, men der var for mange sikre valg og for meget rutine. Atter en gang sang publikum med de rigtige og sikre steder på numre som "Copenhagen" og "Nobody's Man". Det lyder godt, og det skaber en fest, men det er også hørt så ufatteligt mange gange før.
Tina viste sig dog fra både sin rockede side, den stille singer/songwriter med guitaren og den noget mere danceinspirerede. Igen; det var festligt men hvor var den røde tråd?
Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at publikum i Tivoli havde en god koncert. Den Gamle Have var fyldt til bristepunktet med folk i alle aldre, der gerne ville høre og se den folkekære sangerinde.
Efter min mening var det en ganske god koncert, som dog nogle steder kunne have nået andre højder ved at træffe vovede sangvalg. Jeg savnede lidt sprælskhed fra Tina Dickows side: Det ville klæde hende, og koncerterne ville undgå faren for at blive for ensformige.
Jeg lander på fire stjerner til Tina Dickow til Fredagsrock i Tivoli i 2015.