Cheryl Cole – A Million Lights

‘A Million Lights’ skinner minimalt

Vi kan lige så godt lægge ud med at slå det fast. Tredje gang er ikke lykkens gang for den ellers så bedårende Miss Cole. Så er det sagt.

Girls Aloud – som pt. holder pause på ubestemt tid – var navnet på gruppen, som i tidernes morgen banede vejen for Miss Coles musikalske karriere. Nu er hun tilbage med sit tredje solo-projekt, A Million Lights, som rent musikalsk er en stor 2012-kliché bombe, der venter på at blive detoneret.

Undertegnede har sjældent lagt øre til et inferno af så uautentiske numre i sin tid som anmelder. Når det er allerbedst – som på singlen ‘Call My Name’ – er der lagt i kakkelovnen til en oplagt omgang The Voice-rotation, men Cheryl høster næppe stor anderkendelse i større musikalske sammenhænge for dette værk.

Den tidligere x-factor dommer har tilsyneladende brugt for meget tid på at ‘kæmpe for kærligheden’, og det havde klædt sangerinden i stedet at slå et slag for originaliteten, som halter gevaldigt på britens seneste udspil.  

End ikke en håndfuld af tidens mest eftertragtede producere – som f.eks. Calvin Harris og Taio Cruz - kan redde dette projekt fra at lyde af det, det er; endnu et pladeselskabsprojekt uden meget på hjerte. Navnlig de lyrisk-desperate momenter som “Boys Lie” falder fladt. Pop eskapaderne mangler gennemgående både hjerne og hjerte – og flertallet af sangene synes skåret efter en skabelon “som man jo ved fungerer”, hvilket efterlader lytteren med et indtryk, som er hjerteskærende upersonligt. Cheryl Cole når i alt fald ikke i denne omgang op til sine idoler som f.eks. “Beyonce”, som på trods af, at hun bevæger sig indenfor noget der minder om samme genre, der i den grad har “the blues..” i langt højere grad end Cheryl selv. Men godt ser hun jo ud. Så mon ikke hendes tour nok skal sælge ud?

Jeg giver albummet to stjerner.

Lyt til nummeret ”Call My Name” HER