Følsomme Sam Smith 

Jeg kendte ikke Sam Smith, før han dukkede op i forbindelse med James Bond filmen, Spectre. Her sang han titelmelodien Writing's on the Wall, en sang der gik direkte i hjertet på mange.

Writing's on the Wall gjorde mig nysgerrig på denne Sam Smith, og derfor var det naturligt, at kigge bagud på hvem han var. Året før Bond, i 2014, udgav han sit første album, ”In the Lonely Hour”, som bestemt ikke fangede mig: Skulle jeg anmelde det i dag, ville det få tre stjerner.

Her knap tre år efter udsender han så studiealbummet ”The Thrill of It All”. Vi stiftede allerede bekendtskab med ”Too Good at Goodbyes” for en måned siden. Der har været meget skriverier om Sam og kærligheden  –eller den manglende kærlighed – og det er noget der bestemt fylder på det nye album.

Hvad synes jeg om albummet?
Vi har bestemt fået en mere voksen og følsom Sam Smith, og hans stemme er stadig fantastisk. Jeg kunne sagtens forstille mig at sidde søndag på strøget, kigge på menensker og lytte til Sam Smith – eller at hive den frem i følsomme øjeblikke hvor kæresten er dum, eller man lige er blevet single.

Albummet har 14 tracks, og alle er små perler. Der vil selvfølgelig altid være favoritter, og mine er
Track 1, Too Good At Goodbyes, og Track 5, Burning, som er en fin lille ballade.

Track 6 har titlen HIM, og handler om Gud og det at være homoseksuel. Sangen har lækkerier som bl.a. et gospelkor der lige løfter den helt op.   

Jeg synes det er et godt, gennemarbejdet studiealbum.

”The Thrill of It All” fortjener 5 stjerner.