Vi opdagede et Bryghus

8. marts 2011 af oliver
Af Michael Matt Perlt, Redaktør og Tejs Lindhardt

Adresse
Nørrebro Bryghus
Ryesgade 3
2200 København N
Tlf.: 35 300 530
www.noerrebrobryghus.dk 

Restaurant åben:
Mandag - Torsdag 17.30 - 22.00
Fredag - Lørdag 17.30 - 23.00
 

Eller rent faktisk er det allerede opdaget af mange andre før os. Og egentlig er det Anders Kismeyer, der startede det hele, men det kan i læse mere om på dette [Link].

 

Vi er igen taget på "Anmeldelse" og denne gang går det ud over Nørrebros Bryghus.

Jeg vil gerne starte med at sige, at vi ikke er de store øl entusiaster, for os er øl noget, man drikker til fyraften og aldrig til mad, andet end stegt flæsk og persillesovs. Men lad nu dette ligge.

 

Vores besøg i Bryghuset med udsigt til de store øl tanke der brygger hver deres øl, er jo noget, der oser af stemning.

 

Stemningen

Stemning er der bestemt masser af på det lille Bryghus, der ligger godt gemt i en sidegade til Nørrebrogade. For dem der ikke lige ved det, så kan Bryghuset andet end at brygge øl, de har en café i underetagen og 1.sal byder på en lækker restaurant.

 

Vi bliver hurtigt vist til rette på et af restaurantens bedste borde, med udsigt over bryggeriet.

Vi får en engelsktalende tjener, som virkelig kan sit kram. Man sidder med en følelse af, at det er selveste brygmesteren, der her står og fortæller om hver enkelt øl, vi skal drikke til maden.

 

Maden

Maden er et helt kapitel for sig, vi har fået anbefalet 5 retter inkl. øl

 

1. Fiske og skaldyrssuppe
Her til serveres en Ravnsborg rød, let drikkelig og frugtagtig 5,5 %

2. Bryghusets hjemmelavede svinepaté
 Her til serveres en New York lager, inspireret af USA, bitter og frugtagtig lager smag. 5,2 %

3. Langtidsstegt hjortekølle
Her til serveres en King´s County Brown, amerikansk inspireret og let, solbæragtig i eftersmagen. 5,5 %

4.Tre slags nordiske oste
Her til serveres en Bombay Pale Ale, stor fylde, bitterhed og sødme præger denne øl på 6,5 %  

5. Kirsebærclafoutis
Her til serveres en Belgisk inspireret, sød og meget kraftig, 9,2 %

Øllet

Hverken jeg eller Michael drikker normalt øl og slet ikke i forbindelse med mad. Men det øl man får på Nørrebro Bryghus, har fået mig til at tænke i anderledes baner. Vi spiste jo 5 retter, og fik forskellige øl til hver ret. Man mærker hurtigt, at der er kræset om hver enkelt ret, så det passer til øllets karakter.

 

Da vi nåede til kaffen, fik vi en expresso, som kan være en smule bitter og stærk.

Ja her ville en bailey eller cognac gøre godt. Men halløj, vi er på et bryghus - så ville det ikke være nærliggende at spørge vores engelske tjener, om han har en øl, der ville gå godt i spænd med en god stærk expresso.

 

Og selvfølgelig havde de det. Der gik ikke mange øjeblikke, før han nu stod med to forskellige øl, den ene en Tärnö Imperial Stout på 11% og den anden Little Korkny Ale på 10-12%. Og her må jeg sige, at vores hjerte er tabt. Det står helt klart, at det ikke er en øl, man står og drikker som fyraftens øl. Men en du kan hive frem, hvis du får gæster til en kop kaffe og lidt ekstra kræs. Disse 2 specielle øl lagres i 2 år, før de frigives. Og ingen af disse bør drikkes til mad.

 

Øllet på Bryghuset er det bedste af den bedste kvalitet. Øllet købes forskellige steder foruden i Bryghuset, se nærmere her [Link]

 

Afslutningen

Hvorfor skal man så gå på Nørrebro Bryghus og spise? Et er, hvis du godt kan lide øl til din mad, 2 kunne være, fordi du vil prøve noget nyt. 3 kunne være, fordi du gerne vil udvide din horisont. Men egentlig behøver Nørrebro Bryghus slet ikke en anmeldelse, for hvis du ikke prøver det, så går du virkelig glip af noget. Et er helt sikkert, det var første gang, vi var der, men det bliver absolut ikke den sidste.

Nørrebro Bryghuset skifter jævnligt deres 5 retters menu og er du ikke lige til at sidde og spise der, så har de som noget helt nyt, Take-Away.
 

Findes der en øl himmel, så må det klart være Nørrebros Bryghus. Og med flere medaljer bag sig, viser det at det her er stedet, hvis man er til øl og god mad.



30-03-2012 Kronborg, byens måske bedste smørrebrød!
27-03-2012 Når det skal være luksus, så er det Nimb
15-03-2012 En brunch, der overrasker
07-05-2011 Kultorvet NO 5
22-04-2011 Falsled Kro – Tradition og fornyelse i særklasse.