Wow.. Fuego... go here...

Jeg vil starte denne anmeldelse med at sige, hvor er det ærgerligt, at en restaurant som Fuego ligger så skjult som den gør i ”bagenden” af København. Holbergsgade 12, danner rammerne for en helt fantastisk restaurant, og for jer der ikke lige ved, hvor det er, så er det, det kedelige grå kvarter der ligger bag det Kongelige Teater.

Her lå engang en bank, men det er absolut ikke, det indtryk man får, når man træder ind i restaurant Fuego. For det første der møder os, er en helt fantastisk service fra en glad og smilende tjener. Vi bliver dog hurtigt overladt til stedets bestyrer Antonio. Han viser os hurtigt en plads meget tæt på pejsen, og her dufter der bestemt, som de skriver på siden ”Duften af brændende træ”. Før vi får sagt så meget, så står der allerede en mojito, nok en af de bedste der findes i denne bydel.

Hvad skal vi spise
Denne gang lader vi det være op til restauranten, at bestemme hvad vi skulle spise. Dette er altid en spændende oplevelse. For enten kan man lide det, ellers så risikerer man, at de serverer noget, som bestemt ikke falder i ens smag. Men jeg er nu alt-spisende. Næsten da!

Men denne gang skulle vi overraskes med en 3-retters menu; faktisk 6 forskellige retter.  Min gæst fik en forret bestående af 3 slags kød. Først en stegt chorizo pølse, lettere kraftig i smagen, dernæst en terrin af kalvehale, blandet med foie gras, og til sidst en let røget svinekæbe. Det hele lå på en bund af linser omkredset af en bananpuré.

Alle tre slags kød var helt fantastiske smagsoplevelser.

Den forret som jeg fik bestod af 3 butterdejs pirogger med forskelligt fyld. En med oksekød, en med fisk og en med spinat. Serveret med lidt salat. Også en rigtig god oplevelse.

Rigtig gode solide retter, lige før man næsten ikke kan spise en hovedret.. og her fik min gæst en Tenderloin, et godt stykke argentinsk kød, oksemørbrad. Hertil kartoffelmos, bagte hvidløg og rødvinssauce.

Jeg kastede mig ud i den argentinske national ”tallerken”, en Parrillada som består af 4 slags kød. Som bl.a. bestod af Entrécote, hjemmelavet choritzo, dertil en sauce chimichurri, en kartoffelgratin. Og det er nu, jeg må sige, at jeg er ved at være godt mæt og min gæst ligeså. Faktisk sidder vi og snakker, om hvorvidt vi skal have dessert eller ej, men vores vært insisterer.

Dog fortæller han, at den chokoladekage han vil servere, først er færdig om 30 min. Men det kan jo ikke være bedre tilrettelagt, for så kan vi lige nå og slå mave. Og før vi når til desserten, så bliver vi inviteret med i den hemmelige boks..   

Den hemmelige boks

Som vi skrev i starten af denne anmeldelse, så tilhørte disse dejlige lokaler engang en bank. Dette kan man dog ikke se, men hele hemmeligheden ligger i kælderen. Så da Antonio kommer og spørger, om vi vil se det allerhelligste, så tøver vi ikke et sekund med at sige ja tak.

Her i en gammel bankboks ligger vinkælderen. Men ikke en helt almindelig en. For her står et bord til 12 personer, et der kun bliver brugt til særlige lejligheder. Hvor der skal kræses specielt om gæsten. Dette sted er kun med til at gøre stedet endnu mere unikt. Så hvis du skal ind og spise, så spørg om du må se ”Bankboksen”.

Vin og kun den bedste
Selvfølgelig kan man kun få den bedste argentinske vin her. Til forretten drak vi en husets vin. Desværre forbinder man ofte husets vin med en billig og tarvelig en, men sådan er det ikke her. Den er nøje udvalgt, og det er en Don Paula, fra 2009.

Til Hovedretten drikker vi også en helt fantastisk argentinsk vin, der hedder Bodega – Septima, fra 2007. Inden vi kaster os ud i dessertvinen, som var en Stratiiner, så får vi lov, til at smage den næste Antonio har valgt til husets vin. Et ganske fortræffeligt valg.

Desserten

Der skal altid være plads til en dessert, så hellere skippe forretten for dessert må man have. Nu er chokoladekagen bagt færdig, og nu er det ikke en helt almindelig en af slagsen. De indfødte kalder den for Volcán de Chocolate, det er i hvert fald, det der står på kortet. Så snart du prikker hul på den, så flyder det ud med noget af det bedste chokolade, der findes. Og hertil serveres en iscreme.

Jeg er klart mere til den klassiske Crème Brulée, hertil serveres en tørret frugtsalat. Jeg er nok det man kalder en Crème Brulée elsker. Og jeg må sige, at Fuegos Crème Brulée er nok den bedste, jeg har smagt til dags dato. Og jeg har smagt mange..

En helt unik aften

Efter en god middag, hvad er så mere naturligt end at slutte aftenen med en kop mokka, her valgte min gæst en makijato og jeg en espresso. Og da Antonio spørger, om vi ønsker en lille en til kaffen, hvilket vi ikke kan afslå. Så kommer han med en Rom, men ikke en hvilken som helst. Denne er 23 år gammel, spritten er næsten væk, den er sødmefyldt, og det er lige præcis sådan, en vellykket aften skal afsluttes.