Ej blot til lyst, Ofelia

Vi befinder os i det kongelige skuespilhus, lige der hvor den store DFDS færge engang lagde til. Vi sidder i skuespilhusets restaurant Ofelia, med udsigt til havnen og Operaen på den ene side, og den anden side, er der teatergæster alle vegne. Ovenpå er skuespillerne ved at gøre sig klar til aftenens forestillinger. Der spilles på alle tre scener, Portscenen, Lillescenen og Storescene. Det er en ganske særlig aften, der er premiere på Bergmans "Fanny og Alexander". Egentlig skulle jeg også denne aften have anmeldt stykket, men måtte vige pladsen for kronprinsen :-)

I stedet kaster vi os over, en måske overset restaurant, nemlig Ofelia. Og med disse rammer, så er vi i gode hænder, på vej ind i en verden af overraskelse.

Vi lægger stærkt ud med en Ghita Nørby cocktail skabt til lejligheden af skuespilhusets barchef Michael Christensen i anledningen af Ghita Nørby er med i Fanny og Alexander. Og sikke en oplevelse, hvem har ikke altid haft lyst til at smage på Ghita Nørby. Og det kan man få lov til her i små doser for 70,- kr. Min anbefaling er at man prøver den, og den er absolut med til at give den rette oplevelse i de rette omgivelser, og skulle man ikke syntes dette var nok, så kan man også få en ”Henning Jensen”.

Når jeg skriver at Ofelia måske er en overset restaurant, så er det fordi at jeg mange gange har gået forbi udenfor, og egentlig ikke rigtigt har tænkt over der lå en restaurant bag disse ruder. Eller når jeg har besøgt skuespilhuset talrige af gange, for at anmelde teater. Så har jeg egentlig ikke lagt mærke til restauranten.

Og min bekymring var da også, da vi sad og skulle bestille vores 3-retters, vil vi nu kunne hører en masse støj fra testergæsterne. Men selvom restauranten ligger midt i det hele, så er det, som der danner sig en bobbel rundt om den, og man hører næsten ikke teatergæsterne, og på en aften er der tre hold teatergæster der skal ind og ud..

Tre retter og rigeligt at vælge i mellem
Jeg kan godt lide det enkle, og normalt når man sidder på en restaurant med menukortet foran sig, så er det altid svært at vælge.. der er en 3-4 forretter, ligeså med hovedretter, og selvfølgelig også desserterne.
Men hvis man ikke hører til den kræsne type, ja så gør det, det endnu sværere at vælge sin forret, hovedret og dessert.

Her er Ofelia genial, først og fremmest kan du altid tjekke menuen en måned i forvejen, for at se om du kunne tænke dig at gæste restauranten. Og de har to forretter, to hovedretter og to desserter at vælge imellem – og så burde det jo ikke være så svært.

Vi gæstede restauranten her i April, og der stod menuen på:

FORRETTER

1)    Grønne asparges, Smilende æg, røget skinke, parmesan

2)    Jomfruhummer, Avocado, hjertesalat, grønne bønner

HOVEDRETTER

1)    Oksebavette, Løg, stegt kartoffel, marv

2)    Lam på 2 måder, Gulerod, spinat, mynte

DESSERTER

1)    Rabarber, Hvid chokolade, lakrids, estragon

2)    Cheese cake, Rødbeder, citron verbena, kys

Min gæst og jeg valgte selvfølgelig en af hver, og så man jo frit mixe mellem retterne.

Jeg valgte de grønne asparges, hvortil jeg fik et glas Cape Mentelle Sauvignon Blanc Semillon, Margaret River fra 2008. Min gæst valgte jomfruhummeren, og hertil en glas Bourgogne Blanc, Albert Sounit fra 2006.
Begge forretter var yderst lækre, dejlig smag, kombineret med vinen, og rigtigt flot anrettet.

Til hovedretterne valgte min gæst Oksebavette, som er et yderst velsmagende stykke kød der sidder lige ved oksefileten. Igen lækkert, delikat. Og et glas af Churchill Estates fra 2006 er også et rigtigt godt valg fra restaurantens side. Min hoveret består af Lam, og er der noget jeg er til, så er det lam. Og hvor er jeg egentlig træt af den holdning mange stadig har, også den der kun har fået det overleveret af forældrene.. Det smager af uld, ja det sagde jeg. Men jeg har aldrig nogen sinde fået et stykke lam der smagte af uld. Lammet er et helt fantastisk dyr, og yderst velsmagende. Hertil er der spinat, små baby gulerødder og mynte. Mit glas vin er en Cape Mentelle Cabernet Merlot 2006, også samme område som hvidvinen til forretten Margaret River.

En dessert!, Ja tak!
Jeg er typen, der hellere vil have en hovedret og en dessert – frem for en forret. Et måltid skal altid afsluttes med noget sødt. Og er der noget Ofelia kan byde på, så er det lækre desserter. Og hvad passer bedre når man er i et skuespil, fuld af eventyr, og blive forført i en lækker dessert. Jeg skulle vælge, men min gæst og jeg krydsede både skeer, gafler og jeg ved ikke hvad, hen over vores halvtomme glas. For jeg kunne godt sætte mine tænder i… rabarber med hvid chokolade, lakrids og is. Men det valgte min gæst. Så jeg kastede mig over en klassiker, nemlig en Cheese cake, som alligevel ikke var så klassisk som jeg havde frygtet. For her var sukkersyltet rødbede, ja du læste korrekt, som kun gav denne dessert det ekstra pift. Til desserten fik vi henholdsvis en Brachetto d’Acqui ”Niades”, som er frisk perlende, en duft af jordbær. Og en MdO, Ochoa, Navarra, let sødlig, frisk, og ferskenagtig.