Rend mig i revolutionen

Sidste sæson var det det moderne effektiviserede hospitalsvæsen der blev spiddet godt og brutalt af Christian Lollike i et samarbejde mellem Århus Teater og Sort/Hvid. Det er samme team der i denne sæson står i spidsen for forestillingen Revolution som bliver en smule mere diffus i sin form og fortælling. 

Vi er i en slags zombie-sitcom i slowmotion med skuespillerne i plastikmasker der dækker deres ansigter og virkelige træk. Det er bekymringen for den samlede situation i verden, både klimasituationen, befolkningssituationen, flygtningesituationen og det perfekte Ikea-liv. 

Langt hen ad vejen er der sjove indslag, især når vi pludselig går fra slowmotion til teater på speed. 

Det er imponerende hvad de fire skuespillere kommer igennem på denne aften. Jacob Madsen Kvols, Marie Marschner, Kjartan Hansen og Rikke Lylloff kæmper alle flot og hårdt for føden i Christian Lollikes stramme og præcise instruktion. 

Desværre fortaber både instruktion og tekst sig i påklistrede tiltag jo længere vi kommer frem på aftenen. For mange ideer og for mange budskaber kæmper om pladsen – både en byttecentral og en pudekamp med publikum bliver det også til. 

Et langt stykke hen ad vejen er vi dog pirrende underholdt af den skæve forestilling og det bevidst stilistiske spil. Vi kender os selv deroppe bag plastikmaskerne – og den perfekte IKEA-verden virker skræmmende ægte – men helt provokerende og vedkommende bliver forestillingen ikke.