Tomgang

Både Baggårdteatret og Odense Teater står som producenter af forestillingen Tom som netop har haft Premiere på Odeon i Odense. Det er mærkeligt at det med to teaterchefer til stede kan ende så galt – eller måske har netop for mange personer blandet sig i forestillingen så Petra-Leonie Pichler som instruktør har tabt tråden. Jeg ved det ikke – men noget er gået helt galt.

Man får nærmest intet at vide om Tom Kristensen i de underligt abrupte scener i forestillingen. Kostumeringen er grim og dekorationen hjælpeløst klodset. Hvorfor er forlagsdirektøren klædt ud som en reptil? Hvorfor er vi i et forvokset børneværelse? Hvorfor har de pludselig cirkustøj på? Mange spørgsmål trænger sig på, men værst af alt orker man ikke rigtig at finde meningen med det hele, fordi forestillingen er så gennemgribende uinteressant som den er. 

Tom Kristensens ord er ikke uinteressante – så langt fra. Der er en skattekiste af sproglige perler i hans digte og bøger. Nej, det er fordi forestillingen ikke ved hvad den skal bruge dem til i sit forkrampede forsøg på at lave en ramme omkring dem. Den ramme bliver meget ensidig og viser kun Tom Kristensen som alkoholiseret liderbuks, ikke så meget andet. Man har åbenbart heller ikke vidst hvordan forestillingen skulle afsluttes for pludselig går lyset ud og vi er færdige. Publikum er nærmest apatisk forvirrede når vi når frem til den efter lidt over en time. Premieren i Odense blev forlænget grundet et ildebefindende i salen, og det gjorde bestemt ikke præmissen for forestillingen bedre. 

Det musikalske lydbillede af Hans Sydow og Ulle Bjørn Bengtsson er forestillingens eneste styrke, og så de medvirkendes kamp for at få tingene til at fungere.

Tom Kristensen havde fortjent bedre!