Jonathan Chmelensky er en både mandig og følsom Gennaro i Nikolaj Hübbes fejlskud af en nyfortolkning af nationalballetten Napoli. , Foto Henrik Steenberg

Man kan ikke slå Bournonville ihjel

Af Per Lundsgaard 4. november 2018

I balletten Napoli på Det Kongelige Teater viser et stærkt dansende hold hvilken styrke der er i Bournonvilles gamle ballet fra 1842, selvom man har gjort alt for at slå den ihjel fra iscenesættelsens side. 

Titel:
Napoli

Teater:
Det Kongelige Teater
Gamle Scene

Spilleperiode:
3. nov 2018 - 7. mar 2019

Nikolaj Hübbe og co. har flyttet handlingen frem til 1950'ernes Napoli. Det giver anledning til en masse finurlige figurer i første akt. Her er ludere og lommetyve i kærlig krans med sømænd og fiskere i den summende havneby med udsigt til den berømte vulkan, Vesuv. Men de mange figurer og det lidt halvhjertede forsøg på at efterligne Fellinis filmunivers får fortællingen om Gennaro og Teresina til at træde lidt baggrunden til fordel for en masse fjolleri i det store persongalleri der ikke skal mange steder hen andet end at fylde ud. Man opdager ikke, hvis man da ikke lige vidste det i forvejen, at Teresina og Gennaro sejler ud i en båd der kæntrer så Teresina ender hos havmanden Golfo og hans hær af lokkende kvindelige najader. 

Her er forestillingens andet problem, for pludselig er vi en anden ballet med et trinsprog tæt op ad Balanchine, og med nykomponeret musik der ikke passer synderligt godt med den originale musik. Det er i og for sig ligegyldigt for den samlede forestilling at Ryan Thomas er en flot forførende danset havmand, og Nikolaj Hübbes koreografi er interessant og velfungerende – for det har absolut intet med balletten Napoli at gøre.

Sidste akt hjælpes heller ikke på vej af især herrernes grimme kostumer, og det at både børn og karakterer skal blande sig i de festlige taranteller. 

Men Bournonville overlever alligevel dette tåbelige kunstgreb. Man har fjernet religionen, men man kan ikke fjerne kærligheden til livet i hans sprudlende ballet. 

Holly Jean Dorger er en bedårende Teresina og Jonathan Chmelensky er en flot Gennaro. Sikre i trinene og udtryksfulde i spillet. Ballabilen og pas de sixen danses med overskud, og det samme gælder de mange soli i tredje akt. Taranteller fyger over scenen, sprudlende af livsglæde, og korps og solister ser ud til at være i rigtigt god form – en skam repertoiret ikke også er det!

Tjek os ud

Teater

Annonce

Jagten på den ultimative sommerdessert

Sol, sommer og gode desserter på Madklubbens to restauranter Bistro Royal og Brasserie Royal.

Selvom den danske sommer altid på en eller anden måde er et godt samtale emne, handler den som regel mest om r...

Turen går til Prag 

Så går turen til Prag. Vi tager med DSB Interrail og bor på det tidligere Boscolo Prague som nu hedder Carlo I...

Som vi skrev for noget tid siden, skulle vores næste rejse fortages med tog så i samarbejde med DS...

De fire medvirkende i satire-revyen Camille Clouds Brevkasse på Mungo Park er aldeles veloplagte aftenen igennem.

Fornøjeligt brevkasseteater

Mungo Park i Allerød tager Line Knutzon og hendes figur, Camille , under kærlig og fornøjelig behandling i en ...

18. jan
Mio, Jum Jum og Miramis i Odense Teater flotte og velfungerende familieforestilling Mio min Mio.

Flot, dramatisk og rørende Mio min Mio i Odense

Odense Teater havde for mange år siden en meget smuk og velfungerende Brødrene Løvehjerte forestilling med bl....

16. jan

Nytårskur med Tivoli-Garden

Gider man gå på kur i starten af det nye år? Ja, det gider man i hvert fald når Tivoli og Tivoli-Garden invite...

13. jan

Ny single fra Boy George

Boy George aflyste for nylig københavnerkoncerten i Black Box Forum, men har lovet at komme igen næste år. ...

20. dec