Pelle Erobreren på Østre Gasværk Teater er fuld af flotte scenebilleder - men forestillingen er lang og uden dybde., Foto Natascha Thiara Rydvald
Ensformigt skuespil og dårlig lyd er desværre hvad man hæfter sig ved efter at have set Pelle Erobreren som musikteater i det smukke Østre Gasværk.
Titel:
Pelle Erobreren
Teater:
Østre Gasværk
Spilleperiode:
25. oktober - 9. december 2018
Forestillingen er baseret på en svensk musicaludgave som jeg så på Helsingborg Stadsteater for nogle år siden. Der syntes jeg den var meget velfungerende – det synes jeg ikke helt den er i Østre Gasværk.
Det der umiddelbart skæmmer mest, er den diskante mikrofonlyd som skuespillerne har meget svært ved at tale i. Faktisk er det kun Kaya Brüel og Birgitte Raaberg der slipper af sted med at få det til at lyde bare lidt naturligt når der ikke lige synges. Det synes også som om der er skåret i P-O Nilssons musik i modsætning til Helsingborg-versionen. I hvert fald er der langt mellem numrene, og ikke alle får en heldig fremførsel af holdet i Gasværket.
Scenografien er Gasværkets egen imponerende struktur og arkitektur, med en stor sandbunke midt på scenen der skal illudere den bornholmske muld hvorpå handlingen foregår.
Det er her Pelle og Lassefar kommer til for at søge arbejde. De er kommet fra Sverige og er dermed fremmede i et samfund hvor det er svært at komme ud af sin plads på livets rangliste. De får tjeneste hos Kongstrup med den kyniske forvalter og den lille opkomling Hr. Eleven. En ussel løn og usle levevilkår hersker på gården hvor den dameglade herremand gør sin kone til ulykkelig dranker, men hævnen kommer på herligste vis – som alle der har set den Oscar-vindende film af Bille August ved.
Det er en meget ”light” udgave af fortællingen de byder os i Østre Gasværk. Ikke fordi den ikke er lang nok – det er den – men fordi der ingen dybde er lagt i karaktererne. Thomas Bo Larsen er en kærlig Lassefar og får skabt en varm figur, men vi kommer ikke rigtigt ind under huden på ham. Det gør man heller ikke hos de fleste andre. Det store rum hjælper heller ikke til tempoet eller intensiviteten i fortællingen, og det der kunne have været en slags dansk Kristina Från Duvemåla, ender med at blive en halvkedelig omend flot affære.
Musikalsk er vi hjulpet godt på vej af det velspillende orkester under ledelse af Mathæus Bech, og når musikken spiller og de medvirkende synger lever Pelle Erobreren i Østre Gasværk.