Forestillingen Pinocchio på Bådteatret blander effektivt fiktion og virkelighed i fortællingen om mindreårige asylsøgere., Foto Miklos Szabo

At rejse er at overleve 

Af Per Lundsgaard 19. november 2018

Med den fine forestilling Pinocchio der blander fiktion og barsk virkelighed tæt på publikum, sætter Bådteatret fokus på mindreårige der kommer til landet som asylansøgere .

Titel:
Pinocchio

Teater:
Bådteatret

Spilleperiode:
16. november-8. december 2018

Udgangspunktet for forestillingen er sammenligningen med Carlo Collodis berømte fortælling fra 1881 om trædrengen Pinocchio der bliver levende ved hjælp af en god fe. Bogen var oprindelig en satire over det meget fattige og korrupte Italien som historien foregår i, og det er den vinkel man bruger i forestillingen – ikke så meget Disneys mere børnevenlige version med den berømte "Når du ser et stjerneskud"

Jesper Fårekylling symboliserer drengens samvittighed – en samvittighed som ser ud til at mangle hos en del af de personer den virkelige dreng møde i sin færd fra Afghanistan mod onklen i Østrig. Korrupte og pengegriske er de menneskesmuglere de kommer i kløerne på, og barske og uforstående er politi og grænsevagter på vejen. 

Men det gør drengene på farten stærkere – de der overlever vel at mærke. For på den ubarmhjertige og ensomme tur gennem Europa er det langt fra alle der når frem i den anden ende. H.C. Andersen sagde engang: "At rejse er at leve." For disse unge kunne sætningen være "At rejse er at overleve!"  Det gælder selve turen – men man må også rejse fra hjemlandet og familien for at overleve. 

Rolf Heim har sat i scene ved at blande videoprojektioner af de tre skuespillere og forskellige dukker. Det gør forestillingen nuanceret men alligevel sammenhængende i skiftet mellem Pinocchios fiktive verden og de unge flygtninges ueventyrlige verden. Det lille teaterrum på Bådteatret er varmt og intimt, men Pernille Nedergaard Haugesen, Laura Allen Müller og Thomas Bang formår at holde hovedet koldt i de mange ord og scener. 

Pinocchio er en vigtig teaterproduktion der giver et indblik i nogle skæbner så langt fra vores verden som man kan forestille sig. 

Tjek os ud

Teater

Annonce

Jagten på den ultimative sommerdessert

Sol, sommer og gode desserter på Madklubbens to restauranter Bistro Royal og Brasserie Royal.

Selvom den danske sommer altid på en eller anden måde er et godt samtale emne, handler den som regel mest om r...

Turen går til Prag 

Så går turen til Prag. Vi tager med DSB Interrail og bor på det tidligere Boscolo Prague som nu hedder Carlo I...

Som vi skrev for noget tid siden, skulle vores næste rejse fortages med tog så i samarbejde med DS...

Terkel, en okay Musical

Det er omkring 15 år siden vi stiftede bekendtskab med “Andens” sjove, elskede og irriterende figurer i animat...

15. feb
Kejseren med Livingstones Kabinet er desværre blevet en unødig rodet affære på Teater V.

Løgn med løgn på

Formanende og ufærdig forestilling om politiske løgne – baseret på H. C. Andersens Kejserens Nye Klæder

15. feb

DMGP 2019: Marie Isabel - Dancing With You In My Heart

Hvem skal repræsentere Danmark i verdens største sangkonkurrence, Eurovisionen, der løber af stablen i Tel Avi...

13. feb

DMGP 2019: Rasmus Faarttoft - Hold My Breath

Hvem skal repræsentere Danmark i verdens største sangkonkurrence, Eurovisionen, der løber af stablen i Tel Avi...

11. feb