Overgreb

Man havde måske håbet at med en engelsk operachef ville de tyske tåbeligheder være udryddet i Operaens repertoire – desværre viser det sig ikke at være tilfældet. Instruktøren på den nye opsætning af Turandot er oprindeligt fra Schweiz, men uddannelsen er i den grad tysk. 

Det er samme overgreb og fejlgreb på en forestilling som vi var vidne til da Aniara Amos destruerede Rigoletto for nogle sæsoner siden – nu er det så blevet stakkels Turandots tur.

Hun er ellers normalt en hård nød at knække hende Turandot. Mænd i massevis mister hovedet i forsøget på at få hende. Tre gåder skal besvares som Turandot stiller – hvis bejlerne svarer rigtigt gifter hun sig med dem – hvis ikke mister de hovedet.

Det er egentligt rigtigt nok set af instruktøren Lorenzo Fioroni at figuren Turandot kan ses som en kvinde der i et forsøg på at slippe for at blive gift stiller kravet om de tre umulige gåder. Hadet og angsten for mænd kommer af at prinsesser tidligere i Turandots slægt har lidt frygtelige overgreb. Nu er det jo sådan at man kun kan gisne om hvordan Puccini ville have sluttet sin Opera da han døde før den var færdig. Normalt spiller man versioner af forestillingen som hans elev Alfano, men senere er også en version af Luciano Berio blevet opført. Det gjaldt bl.a. sidste gang Turandot blev opført på Operaen i Mikael Melbyes absolut glimrende version – men den er jo sikkert ikke fin nok at spille mere.

Hvorom alting er, så tror jeg ikke Puccini havde set en slutning med en levende hest som enhjørning vandre rundt på scenen – og Turandot begå selvmord som eneste udvej. Det er måske rigtigt nok at hun ikke ville kunne klare kærligheden når den ramte hende, men man har ikke rigtigt fornemmelsen af at Ann Petersens ellers ganske glimrende og smukt sungne prinsesse bliver ramt af noget som helst – andet end undertrykkelse og overgreb. Det strider imod Puccinis musik og Adamis og Co's libretto, men instruktørens intentioner skal presses ned over operaen, og det bliver de så med Ping, Pang og Pong som tre Stephen King-klovne der lystigt dræber et helt børnekor i anden akt. 

Men hvordan kan ma så ende på fire stjerner? Fordi det simpelthen lyder så godt. Orkestret under ledelse af Alexander Vedanikov sender Puccinis musik op af graven med masser af patos og følelse, og på scenen giver Ann Petersen, Sung Kyu Park, Sine Bundgaard, Palle Knudsen, Gert Henning Jensen, Jens Christian Tvilum, de øvrige solister og i særklasse Det Kongelige Operakor os vokal vellyd der får tiden til at stå stille de timer operaen varer. Puccinis måske bedste opera kan ikke slås ihjel af iscenesætterovergreb. Det er den for stærk til – præcis som Prinsesse Turandot!