Mød mig på Cassiopeia på Folketeatret er fuld af vellykkede øjeblikke – her er det Amalie Dollerup og Christopher Læssø i Den allersidste dans., Foto Gudmund Thai

Tag med på festlig nostalgitur

Af Per Lundsgaard 6. februar 2019

Folketeatrets nye udgave af klassikeren Mød mig på Cassiopeia er festligt moderniseret og fuld af rappe præstationer. 

Titel:
Mød mig på Cassiopeia

Teater:
Folketeatret
Store Scene

Spilleperiode:
31. januar - 6. marts 2019
Derefter turne rundt i hele landet frem til 24. maj

Gå ud og gå en tur, Den allersidste dans, Musens sang – de er der alle sammen og flere til i Folketeatrets nye sprudlende udgave af den danske filmmusical-klassiker. Sidst vi så den på en københavnsk scene var i 2006 i Adam Prices bearbejdning og Per Pallesens iscenesættelse – denne nye udgave af Vase & Fuglsang, iscenesat af Kasper Wilton er faktisk den bedste sceneversion jeg har set af værket. 

Det er festligt og fornøjeligt med forviklinger og kolerisk teaterdirektør, underkuet regissør, stride teaterdivaer, forelskede guder, erotisk kustode samt desperat komponist og charmerende flyverløjtnant. 

Amalie Dollerup er en sød og mere pågående Polyhymnia end Bodil Kjer var det. Christoffer Læssø er en charmør som flyveren Harry men har lidt problemer med nogle af tonerne. Trine Gadeberg en festlig furie som primadonnaen Irene, og Carsten Svendsen er uden tvivl forestillingens stærkeste kort som desillusioneret komponist der har mistet troen på sig selv, kærligheden og i øvrigt alle andre. Lone Hertz er en henrivende Rosa med krudt i de gamle hofter, Asger Reher en festbombe som Zeus, Troels Malling sjov som hårdtprøvet teaterdirektør, og Kristian Holm Joensen viser endnu engang hvor god han er til at skabe små pudsige figurer.

Jens Krøyer styrer musikken – der indimellem lyder lige vel meget af synthesizer. Bedst er det når den bliver spillet af et lille ensemble live på scenen. 

Men musikken og hele stemningen i forestillingen emmer af stor hollywoodfilm – eller broadwaymusical. Vi var meget langt fra begge dele da det kom til koreografi og dansere, eller rettere manglen på det. For dårligt at man igen på et af Københavns største teatre er gået uden om at hyre dansere som en koreograf kunne arbejde med. En lille anke - men ikke uvæsentlig i denne sammenhæng.

Mød mig på Cassiopeia er en ægte dansk klassiker. Måske er den mere operette i stilen end musical – den ligger i hvert fald lige på grænsen – men elegant er den i musikken, og sjov i teksten. En farce med hjerte og sjæl. 

Kai Norman Andersen og kompagni har måske kigget lidt mod Kurt Weils One Touch of Venus fra 1943, og hollywoodfilmen Down to earth fra 1947 (der senere gav inspiration til Xanadu), men de har fået skabt et værk der måske nok er internationalt, men som alligevel er umiskendeligt dansk i stilen. 

Tjek os ud

Teater

Annonce

Jagten på den ultimative sommerdessert

Sol, sommer og gode desserter på Madklubbens to restauranter Bistro Royal og Brasserie Royal.

Selvom den danske sommer altid på en eller anden måde er et godt samtale emne, handler den som regel mest om r...

Turen går til Prag 

Så går turen til Prag. Vi tager med DSB Interrail og bor på det tidligere Boscolo Prague som nu hedder Carlo I...

Som vi skrev for noget tid siden, skulle vores næste rejse fortages med tog så i samarbejde med DS...

Terkel, en okay Musical

Det er omkring 15 år siden vi stiftede bekendtskab med “Andens” sjove, elskede og irriterende figurer i animat...

15. feb
Kejseren med Livingstones Kabinet er desværre blevet en unødig rodet affære på Teater V.

Løgn med løgn på

Formanende og ufærdig forestilling om politiske løgne – baseret på H. C. Andersens Kejserens Nye Klæder

15. feb

DMGP 2019: Marie Isabel - Dancing With You In My Heart

Hvem skal repræsentere Danmark i verdens største sangkonkurrence, Eurovisionen, der løber af stablen i Tel Avi...

13. feb

DMGP 2019: Rasmus Faarttoft - Hold My Breath

Hvem skal repræsentere Danmark i verdens største sangkonkurrence, Eurovisionen, der løber af stablen i Tel Avi...

11. feb