En tur i Heteroland

De er meget vrede det meste af tiden, og testeteronen sprøjter fra de fire mandlige og ene kvindelige danser. Vi følger de fem soldater gennem træning, friaftener i byen – de fire mænds tiltrækning til den ene kvindelige soldat. Vi skal også en tur i krig og igennem krigsskader.

Det hele bliver meget kalkuleret og trættende i længden – en ægte tur i Heteroland som jeg ikke nødvendigvis fandt synderligt interessant at skulle igennem – mest af alt fordi det var så blottet for dybde og variation. 

De fem dansere skal meget igennem, og sveden driver af kroppene. Det er flot eksekveret af dem alle, og sympatien er på dansernes side. 

Der er tiltag til følelse og ømhed i en lille pas de deux mellem to soldatervenner i bare overkroppe, men fokus ligger på en sexet vild pas de deux mellem den mandlige og kvindelige soldat, og alt for hurtigt er vi videre i den evendelige trummerum med barske soldater i krig som forestillingens koreograf, Rosie Kay, åbenbart selv synes er interessant. 

Der har været andre og bedre soldaterballetter i den senere tid herhjemme – tænker bl.a. på I føling med Corpus hvor man havde blandet rigtige skadede soldater med balletdansere. I 5 Sioldiers bliver den afsluttende dramatiske solo med en danser med benene bundet op så han må danse på knæene og illudere krigsskadet nærmest patetisk. Det hele er set før, og forestillingen virker sært gammeldags – som noget man kunne opleve i 90'erne. 

Programmet reklamerer med en efterfølger – 10 Soldiers. Den har man umiddelbart ikke lyst til at se.