The Rocky Horror Show

Et kvarter før start står vi klar til en valgfri introduktion af både dansen og de rekvisitter som publikum aktivt skal bidrage med. Vi har blandt andet fået en vandpistol, konfetti og en latexhandske!

Vi når ikke at sidde i salen længe før musikere overraskende synger og spiller gennem megafoner fra balkonen – ikke fra scenen. Åbningsscenen er som alt andet velkoreograferet. Dammit Janet! Hun, Brad, Frank-N-Furter spilles overlegent af Marie Marschner, Mathias Flint og Jacob Madsen Kvols. De øvrige skuespillere, dansere og musikere viser også deres yderst professionelle kunnen med en blanding af karisma, humor, selvironi og ikke mindst mod. Mod til at slippe alle de dyriske og lystbetonede hæmninger foran et fyldt Aarhus teater. Det var en fornøjelse at være med i dette univers som var så velspillet!

Scenerne og kostumerne var imponerende med skæve og kreative setups. Den kæmpe glaskuppel hvor Rocky Horror – velspillet af Anders Bilberg – bliver skabt, bør fremhæves. Det samme skal det enorme runde bord som står skævt opdækket og senere bliver hævet op under loftet som et kæmpe lysskjold.

Desværre var det ikke så tydeligt hvornår de forskellige rekvisitter skulle bruges. Der savnes vejledning fra scenen når publikum skal bidrage. Det kan varmt anbefales at man sætter sig ind i universet hjemmefra –undertegnede brugte meget tid i den udleverede avis for at finde ud af hvornår rekvisitterne skulle bruges, og det forringede i den grad oplevelsen af forestillingen. Ved introduktionen før forestillingen var der blot fem som ved håndsoprækning bekendtgjorde at de tidligere havde set en opsætning af dette stykke så der var enormt mange “virgins."

De gange hvor rekvisitterne var i brug, var det dog en ren og skær fest at være med til. Stemningen blev løssluppen og hæmningsløs, og publikum holdt sig ikke tilbage fra at sprøjte med vand eller kaste med kort og konfetti over de øvrige tilskuere. Under “Time Warp” hvor fællesdansen skulle danses, var der i den grad fest og glade dage på stolerækkerne.

I 2. akt blev der for alvor skruet op for det dyriske med sex i alle afskygninger. Der var noget for enhver seksuel tilbøjelighed. Var scenerne for sexistiske, for lange, for atypiske eller helt normale? Det må være op til den enkelte tilskuer at vurdere.

Den efterfølgende kolde majaften virkede i hvert fald forfriskende og nedkølende efter sådan et hot show, og pludselig var vi revet tilbage i den kedelige, grå og mainstream virkelighed … eller er vi?