Ujævnt Dick-drama 

Chris er filminstruktør der kæmper for at slå igennem og få en film udtaget til af de store filmfestivaler i Europa. Hun er gift med Sylvéres som er filosofiprofessor, og deres forhold ved at være gået i stå – i hvert fald når det kommer til sex. I stedet dyrker de dissektionen af diverse emner og kunstfilm – især er Chris fascineret af værker af den feministiske kunstner Hannah Wilke der bl.a. var kendt for sin kusse-kunst. 

De møder Dick, en sexet cowboy med hang til filosofi, og det tænder en gnist i Chris der nærmest udløser en besættende forelskelse. Chris og Sylvéres kaster sig ud i et bizart projekt hvor de begge skriver breve til Dick – en farlig leg med følelser hos alle implicerede. 

Forestillingen ender med at blive en temmelig ujævn affære. Vi er nogle gange til noget der nærmer sig farce, nogle gange er vi næsten i en slags moderne Holberg-land hvor de kloge måske er mere latterlige end åndrige, til musikteater, til ægteskabsdrama  osv. Moderne og gammeldags på samme tid og en tekst der har svært ved at flyde naturligt. Vi griner, græder og keder os på tilskuerpladserne.

Marina Bouras er en forrygende Chris – rå og lige-på. Steen Stig Lommer får skabt en helstøbt figur ud af Janusláv, og Jimmy Jørgensen føler sig helt hjemme som den fascinerende machofyr Dick. 

Jens Albinus har iscenesat efter alle kunstens regler med hilsner til det tyske regi-teater. Ditlev Brinth har skabt en effektiv og omskiftelig scenografi på den lille scene.

Jeg mistede desværre interessen for Dick længe inden nogen af personerne på scenen gjorde det, og det gjorde det til en aften hvor de gode intentioner og de gode skuespillere ikke rigtig kunne løfte en forestilling der mistede sit momentum alt for tidligt.