Størst er kærligheden

Vi er kommet til den længe ventede sæson 3 i teaterudgaven af den norske hit-serie der er kopieret i mange lande efterhånden. Længe ventet af især os på XQ28 da det er den der omhandler kærligheden mellem to unge drenge, Isak og Even. 

Denne teaterudgave er en smule anderledes i stilen end de to forrige Skam-forestillinger på Aveny T. Mere teater – mindre TV-serie kunne man måske fristes til at sige, men figurtegningen ligner den fra serien meget tro i valg af skuespillere og stil. 

Alligevel formår Lue Dittmann Støvelbæk at skabe sit eget stærke portræt af Isak. Han er rørende realistisk i sin søgen efter egen identitet og seksuealitet. Knuget som han er af angst for at nogen skulle stemple ham som bøsse. Han ser sig nemlig ikke i samme gruppe som alle dem man møder i f.eks. Gay Pride med glimmer og mascara. Han er troværdig i den blomstrende kærlighed til Even, og det må siges at være et kæmpe gennembrud for den unge skuespiller.

Overfor ham står en billedskøn Nikolaj Groth som Even med et problematisk sind. Også han får skabt nogle varme kærlighedsøjeblikke. Andreas Dittmer har en flot scene hvor han forsvarer den gruppe af homoseksuelle som Isak har umiddelbart svært ved at sætte sig i bås med. På pigesiden er det især Fanny Bornedal der morer som Magnus – et skønt instruktør-greb at sætte en pige til at spille den rolle.

I det hele taget har Anders Lundorph fået skabt en meget vellykket forestilling der kan ses af alle aldre. 

Det er en forestilling som mange kan identificere sig med - og vi der har gennemlevet hvad Isak og Evan går igennem, sidder nærmest med en klump i halsen flere gange under forestillingen – og vigtig er den også da homofobien desværre stadigvæk ofte stikker sit grimme hoved frem. 

Størst af alt er kærligheden – og når man har set Skam 3 er man ikke i tvivl!