Dannebrog, mit fædreland!

Vi befinder os i år 2023. Snart er Danmark adskilt fra Tyskland. Voldgraven er i fuld gang med at blive gravet!

Vi følger den unge succesfulde politiker Dana som stykket igennem prøver at vække sin sovende elskede, Orla Lehmann. Men hr. Lehmann er ikke til at vække, og som tiden går kunne det være at hun måske blot skulle gøre det samme – for nytter det overhovedet at kæmpe imod de store systemer?

I en politisk monolog får politiske problematikker og identitetskriser vendt vrangen godt og grundigt ud. Der bliver sendt stikpiller og rosende hilsener ud til alt lige fra flygtningedebatten til klimakrisen med vores demokrati som tilbagevendende løsning/problem. Med en masse forskellige stemmer og dialekter givet skuespiller Josephine Nørring liv til flere personer, der bryder ind under vejs.

Forestillingen indeholder mange forskellige emner i løbet af en god times tid. Det virker som rigtigt mange små brikker i et stort puslespil som skal samles. Det er til tider og til dels stadig svært, men det er ingen tvivl om at forandring og det foranderlige kommer indefra. Dannebrog er et fremtidsspil sat på spidsen, men der kunne måske være lidt om snakken? Det er i hvert fald ret tankevækkende. Hvor er vi egentlig på vej hen som nation?

Udover en framragende fortælling, så var der skønne input i form af  lys og lyd der var yderst veldesignede til forestillingen. Det understøttede og fungerede kraftfuldt og effektfuldt, præcis som det skulle.

Og så er der lige Josephine!
Hold da op en skuespilspræstation af Josephine Nørring!
Ene og majestætisk indtog hun scenen med bravour. Hun spillede overlegent, indlevelsefuldt og troværdigt – uanset om hun spillede en lille dreng, en far, en politiker – både i ædru og fuld tilstand. Som prikken over i’et sang hun med en flot og kraftig sangstemme Lady Gagas - Shallow, som uden tvivl er en meget svær sang at synge.

Alt i alt en politisk tragikomisk forestilling med stof til eftertanke!