Annette Heick er aftenens funklende stjerne i den lidt tamme udgave af succes-musicalen Mamma Mia i Tivolis Koncertsal., Foto Bjarne Stæhr
Mamma Mia er tilbage i Tivolis Koncertsal efter ti år - det er desværre i en noget tam og trist udgave hvor der er få stjerneøjeblikke og én funklende stjerne - nemlig Annette Heick.
Titel: Mamma Mia
Teater: Tivolis Koncertsal
Spilleperiode: 22. januar - 22. marts - derefter turne
Jeg elsker Abba - det er soundtracket til min barndom og ungdom, og jeg havde en fest til urpremieren i London på musicalen Mamma Mia tilbage i 1999 - ligesom jeg havde det ved premieren på den danske version i Tivolis Koncertsal for ti år siden. Men noget er gået galt i mellemtiden - for ved repremieren onsdag aften tilbage i Tivolis Koncertsal var det en noget skuffende følelse jeg sad tilbage med efter forestillingen.
Det eneste der ikke skuffede var at man havde tildelt Annette Heick hovedrollen som Donna - den rolle der i den noget hysteriske filmversion fra 2008 bliver spillet af Meryl Streep. Annette Heick var absolut aftenens lysende stjerne - med sikker sangstemme der flere gange mindede om Agnetha Fältskogs krystalklare klang - og med et naturligt spil der også formåede at røre i sidste del - hvor hun afleverer The Winner Takes it All med power og følelserne helt ude på kroppen. Hun vil kunne spille den rolle på hvor som helst i verden de spiller Mamma Mia og tage publikum med begejstring.
Rundt om Heick var der enkelte gode præstationer som f.eks. Trine Gadeberg i en forrygende udgave af Take a Change on Me sammen med Peter Oliver Hansen, Nicoline Siff Møller der for ti år siden spillede Donna, morede som den sexede man-eater Tanya og Jesper Lundgaard gjorde god fyldest som den potentielle far Henrik mens Gordon Kennedy så ud til at være lidt forvirret over hvad han skulle i den forestilling - og nogen stor sangstemme har han heller ikke.
Det med sangen er jo vigtig i en forestilling som Mamma Mia - hvor publikum jo kun er kommet for at høre de formidable klassikere fra de fire svenskeres storhedstid i Anne Linnets ikke altid helt elegante oversættelse. Derfor var det også ærgerligt at man havde valgt en Sofie der havde problemer med at få sangene til at lyde kønt - eller bare rent, Matilde Zeuner Nielsen så sød ud men hverken det sangmæssige eller spillemæssige bevægede sig nogen steder hen. Mere held var der over René Wormark som hendes udkårne Frej, og nummeret hvor hans kumpaner kommer ind i våddragter og svømmefødder er stadig et højdepunkt i første akt - der ellers havde umådeligt svært ved at lette til premieren.
Ensemblet virker uoplagt trist og formår ikke rigtig at knalde numrene ud over rampen med den energi der gør at man ikke opdager at Anthony van Laast koreografi ser ud til at være lavet med venstre hånd. Gentagelser på gentagelser og meget mere er der ikke i det - og meget kan man heller ikke sige at der er af koreografien - vi skal hen til slutningen af første akt før ensemblet får lov til at lave trin der ikke kun er sporadiske sekvenser under enkelte numre.
Hvad der redder aftenen er anden akt der lever i de fine scener mellem Annette Heick og de øvrige medvirkende - hun alene er med til at hive i hver fald tre af de fire stjerner hjem.
Man havde ikke nævnt nogen iscenesætter ved denne repremiere i pressematerialet - og det forklarer måske hvorfor at tempo haltede og der ikke rigtig var samling på det der foregik på scenen
Men Abbas sange kan man ikke aflive - de lever og man sad og vuggede med i salen til det velspillende orkester og glædede sig til at høre den næste sang mens man skulle igennem Ann Mariagers ikke helt så heldige oversættelse af Catherine Johnsons engelske manuskript, der i sig selv ikke har helt så meget at byde på - men det postulerer det så heller ikke, hvilket går Mamma Mia mere spiselig end f.eks. Ben Eltons rædsomme manuskript til We Will Rock You over Queens sange.
Man bliver i godt og glad humør når den store finale indtræffer og man har fået varmet hjertet over Anette Heicks Donna, og grint af nogle sjove sekvenser i løbet af aftenen - og det er jo ikke det værste at gøre i den kommende vinterkulde!