Solskin i vintermørket

Hair er et oplagt valg til at vise en hel flok unges talenter - med dens mange sange, der i bund og grund kan synges af hvem som helst i handlingen, giver den rig mulighed for at alle kan få deres øjeblik i rampelyset. Men som værk betragtet er den trods sin klassikerstatus og herlige musik, en noget blandet affære. 

I Nyborg har instruktøren Jesper Nielsen valgt at gå efter det oprindelige manuskript til forestillingen - uden at ændre særlig meget på det eller opdatere det. Uden en egentlig vinkel på en forestilling der med små knep sagtens kunne være endnu mere aktuel i dag end den fremstod i denne opsætning, bliver den mere et sært tilbageblik på en tid, men egentlig er ret glad for er overstået. Trods deres gode intentioner var Ungdomsoprørets blomsterbørn – i hvert fald det udsnit man møder i forestillingen - ikke nødvendigvis nogen man havde lyst til at være sammen med i ret lang tid ad gangen.

Provokere kan den ikke rigtig mere hvis man spiller den en til en som man gør i Nyborg - men charmere kan den heldigvis stadig.

Det skyldes især en masse herlig ungdommelig energi og glæde på scenen, og der er herset godt med de medvirkende i både skuespil, dans og sang - så alt blev afleveret sikkert på premiere aftenen - ærgerligt var det dog at lydsiden fungerede så dårligt som den gjorde, den skingre lydstyrke og bumlende mikrofoner gjorde ikke noget godt for de unges stemmer - og teksten var visse steder nærmest umulig at forstå.

Man spår mange af de unge en god fremtid indenfor teatret - enten som fuldblods professionelle eller som dygtige amatører. Blandt rollerne lagde man især mærke til Tobias Gräs som Claude, Noah Johnsby som Berger, Sille Heilmann som Sheila og Martine Pedersen som Munk, i ensemblet viste især Albert Buchreitz at han havde en flot danseteknik.

Orkestret spillede de forskellige numre i musicalen upåklageligt og det er ikke deres skyld at de begynder at blive lidt ensformige som aftenen skrider frem - for der er mange af dem, og måske også for mange, men når energien og spilleglæden er som her tager man dem gerne alle med.  

Let the Sunshine In synger de til sidst i forestillingen - og vi fik i hvert fald nogle herlige solskinstimer med masser af vitaminer der gjorde godt i vintermørket.