Foto Henrik Ohsten Rasmussen

Det gode menneske

Af Per Lundsgaard 15. september 2014

Overlevelse er temaet i forestillingen Ilt på Husets Teater. Både kærlighedens overlevelse og planetens overlevelse, og hvordan man overlever som et godt menneske.

TITEL:
Ilt af Duncan Macmillan

TEATER:
Husets Teater

SPILLEPERIODE:
13. september – 11. oktober

Stykket rammer tidsånden ret præcist. Vi vil gerne være økologiske og tænke på miljøet men samtidig også have de materielle goder, der måske er med til at ødelægge det miljø, vi så gerne vil redde.

At få et barn f.eks. svarer til at udrydde 250.000 træer og flyve over 2500 gange over Atlanten.

Det er det dilemma, parret i forestillingen står overfor, da manden spørger om de ikke skal have et barn.

Kvinden er meget miljøbevist, og det sætter en masse tanker i gang, for er det forsvarligt at sætte et barn ind i denne verden.

Det lyder som noget, man har set før, og som også kan virke lidt tørt. Det er det nu ikke, takket være et sublimt spil af Thomas Hwan og Tilde Maja Frederiksen. Han er nuttet og sød, og han er egentlig mest med på den grønne bølge for at please sin kæreste. Hun er sjov, interessant og tilpas i blandingen af frustration og irritation, så figuren bliver troværdig og aldrig hysterisk.

Der bliver lidt impro-øvelser over det, og stykket roder lidt rundt i at ville være både en ret gammeldags komedie om et parforhold og et abstrakt moderne stykke om planetens overlevelse. Det sidste forbliver et postuleret og ikke særligt vellykket forsøg. Det virker nærmest påklistret og unaturligt, når vi pludselig i de sidste fire replikker skal forholde os til, at verden rent faktisk er ved at gå til i støv.

Parforholdskomedien fungerer meget bedre. Det er vittigt skrevet og spillet. Jeg tror, mange blandt publikum vil kunne nikke genkendende til mange af problemstillingerne og måden, man reagerer forskelligt på som mand og kvinde. En fin og overraskende slutning på forholdet får man også.

Stykket er ikke nær så godt som fremførelsen af det. Det virker temmeligt konstrueret og fortænkt, men det bliver i den grad reddet af de to skuespillere, som giver os en morsom og tankevækkende aften i teatret.

Alle fire stjerne går til dem og iscenesætter Christoffer Berdal.

 

Tjek os ud

Teater

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr
Ulla Henningsen og Waage Sandø er forrygende gode i den mindre gode komedie Nye Tider på Folketaetret.

Komedie uden kant

Folketeatret har Danmarkspremiere på den amerikanske feel-goodkomedie Grand Horizons, som på dansk er blevet t...

18. apr
Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingmann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr