Tvivl og testosteronsfyldte nosser

Stykket Nosser er en fælles opsætning mellem Teater I Akt og Teater DanneBro på den nye teaterscene Haut i Huset-KBH. Det handler om den unge oversete mand, der har svært ved at formulere sine følelser og tro på disse og har svært ved at finde sit ståsted i samfundet.

Konkret møder vi den unge mand, der som udgangspunkt vil forkæle sin kæreste og bevise sin manddom ved at bygge dem et egetræsspisebord, i drømmen om at bo med hende i et hjem med børn, arvestykker, gadgets og lykke. I processen møder manden dog sin egen usikkerhed og tvivl og kastes ud i en kaotisk dannelsesrejse, da kæresten går fra ham, og han må stå på egne ben og følge sin egen drøm.

Byggeriet af spisebordet udvikler sig til en psykologisk proces, og han bygger videre for at overdøve følelserne. Men bygger han sig et bord, en båd, en kæmpestor penisforlænger eller et nyt liv?

”Nosser” giver plads til en stemme som tit bliver overhørt. Identitetsdramaerne har normalt fokus på midtvejskriser, køns- og seksualitetsproblemer eller den unge kvindes tvivl og udvikling, som det eksempelvis var tilfældet i stykkets forfatter Rosalinde Mynsters tidligere stykke ”Kære Kat”, som ”Nosser” bliver en maskulin pendant til. Det er utroligt frigørende at høre denne stemme, hvad end problemstillingerne omhandler ensomhed, selvmordsraten blandt unge mænd, alkoholproblemer eller tvivl på fremtiden. Det vises udmærket, hvordan disse fejes under gulvtæppet eller humoriseres; eksempelvis i forhold til hele Movember-dillen og fokus på kræft hos mænd, bliver vi gjort opmærksom på, hvordan dette emne bliver taget op, da vi mødes af kvindegrin rundt omkring i salen, og endnu engang mindes om, hvordan det forventes, at en rigtig mand er stærk og nødigt går til lægen én gang for meget.

Stykket er et vigtigt og ungt pust på teaterscenen, samtidig med at det er underholdende og flot opsat. De fire skuespillere Hans Christian Schrøder, Jeppe Alsgaard Pachaï, Kasper Buus og Andreas Christian Schultz Jensen er ligeledes et frisk pust, og selvom jeg ikke kendte til nogen af dem på forhånd , genkendte jeg dem hurtigt gennem de karakterer, de så medfølende portrætterer.

”Nosser” er historien om den unge mands identitetskrise, og ligeledes historien om mig.