Foto Pressebillede

Tvivl og testosteronsfyldte nosser

Af Thomas Riis 13. november 2014

”Nosser” er historien om en mand, der finder nye sider af sig selv. Det er historien om manden, der vender civilisationen ryggen, og manden, der bygger en båd. Historien om at bevise for sig selv og omverdenen, at manden har nosser.

TITEL:
Nosser

TEATER:
HAUT, Rådhusstræde 13. 4. sal.

SPILLEPERIODE:
 11. Nov. – 15. Nov.

Instruktør:
Jeppe Grinderslev.

Billetter

 
 

Stykket Nosser er en fælles opsætning mellem Teater I Akt og Teater DanneBro på den nye teaterscene Haut i Huset-KBH. Det handler om den unge oversete mand, der har svært ved at formulere sine følelser og tro på disse og har svært ved at finde sit ståsted i samfundet.

Konkret møder vi den unge mand, der som udgangspunkt vil forkæle sin kæreste og bevise sin manddom ved at bygge dem et egetræsspisebord, i drømmen om at bo med hende i et hjem med børn, arvestykker, gadgets og lykke. I processen møder manden dog sin egen usikkerhed og tvivl og kastes ud i en kaotisk dannelsesrejse, da kæresten går fra ham, og han må stå på egne ben og følge sin egen drøm.

Byggeriet af spisebordet udvikler sig til en psykologisk proces, og han bygger videre for at overdøve følelserne. Men bygger han sig et bord, en båd, en kæmpestor penisforlænger eller et nyt liv?

”Nosser” giver plads til en stemme som tit bliver overhørt. Identitetsdramaerne har normalt fokus på midtvejskriser, køns- og seksualitetsproblemer eller den unge kvindes tvivl og udvikling, som det eksempelvis var tilfældet i stykkets forfatter Rosalinde Mynsters tidligere stykke ”Kære Kat”, som ”Nosser” bliver en maskulin pendant til. Det er utroligt frigørende at høre denne stemme, hvad end problemstillingerne omhandler ensomhed, selvmordsraten blandt unge mænd, alkoholproblemer eller tvivl på fremtiden. Det vises udmærket, hvordan disse fejes under gulvtæppet eller humoriseres; eksempelvis i forhold til hele Movember-dillen og fokus på kræft hos mænd, bliver vi gjort opmærksom på, hvordan dette emne bliver taget op, da vi mødes af kvindegrin rundt omkring i salen, og endnu engang mindes om, hvordan det forventes, at en rigtig mand er stærk og nødigt går til lægen én gang for meget.


Stykket er et vigtigt og ungt pust på teaterscenen, samtidig med at det er underholdende og flot opsat. De fire skuespillere Hans Christian Schrøder, Jeppe Alsgaard Pachaï, Kasper Buus og Andreas Christian Schultz Jensen er ligeledes et frisk pust, og selvom jeg ikke kendte til nogen af dem på forhånd , genkendte jeg dem hurtigt gennem de karakterer, de så medfølende portrætterer.

”Nosser” er historien om den unge mands identitetskrise, og ligeledes historien om mig.

 

Tjek os ud

Teater

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr
Ulla Henningsen og Waage Sandø er forrygende gode i den mindre gode komedie Nye Tider på Folketaetret.

Komedie uden kant

Folketeatret har Danmarkspremiere på den amerikanske feel-goodkomedie Grand Horizons, som på dansk er blevet t...

18. apr
Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingmann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr