Nøddeknækkeren à la Tivoli

Repremieren på Tivolis to år gamle udgave af juleballetten over dem alle, Nøddeknækkeren, er stadig  gevaldig hyggelig. Forestillingen har fået en vellykket makeover, ikke mindst for så vidt angår musikindspilningen. Ved premieren for to år siden lød musikken reverenter talt skrækkeligt over højttalerne. Genindspilningen med Prags Symfoniorkester klinger betydeligt bedre.

Nøddeknækkeren ER juleballetten par excellence, men jo med russisk juleaften i første akt, hvilket gør den lidet genkendelig her hos os. Det helt igennem vellykkede ved Tivolis udgave er omformningen af historien til Tivoli og dansk jul anno 1874, så en aldrende H. C. Andersen, balletmester Bournonville og Tivolis daværende mangeårige direktør Bernhard Olsen også kan være blandt gæsterne til en dansk juleaften, hvor Clara vinder nøddeknækkeren i mandelgave, H. C. Andersen fortæller eventyr, der både vises som dans (bl.a. fyrtøjet) og som projektioner af papirklip. 

Da juleaften er slut, og alle er til sengs, lister Clara sig ned til sin nøddeknækker, som hun har glemt under juletræet. Der falder hun i søvn, og så sker der jo ting og sager med nøddeknækkersoldater i krig med mus, snevejr og ballonfart til drømmeeventyrlandet  Tivoli i det magiske skumringslys, som vi husker fra om sommeren. Alle de kendte figurer som tivolikontrollørerne og ikke mindst fra pantomimerne er der også: Harlekin, Columbine og Pjerrot fører naturligvis an med børnene klædt i geniale hætter formet som de ikoniske lampeglas, der kan ses på buerne over havegangene og omkring Tivolisøen. Hvem står for dem? Det gør såmænd vores dronning, som jo står for hele scenografien. 

Dronningens glæde ved stærke farver - og sans for  at sætte dem sammen - fornægter sig bestemt ikke. Det har man efterhånden oplevet en del gange i sommersæsonen på Pantomimeteateret, senest med den vellykkede eventyrballet Den standhaftige Tinsoldat (der var han igen, ham HCA).

Idéen med, at blomstervalsen har både en sommer-  og efterårsdel og ikke mindst en vinterdel, hvor der danses, som stod man på skøjter, er sød og herlig som så mange andre detaljer i forestillingen

Og så er der jo dansen og danserne, der mestendels er en fornøjelse. Skal nogen fremhæves, må det være Jette Buchwald som den konsternerede husholderske for en mimisk pragtpræstation i første akt og så det herlige og veldansende kærestepar Robert Thomsen og Jennifer Wagstaffe som Tjenestekarlen/Harlekin og Tjenestepigen/Columbine. De to danner i øvrigt også par IRL. Famencodanseren Selene Muñoz er også et hit hos deres udsendte.

Er der så noget for homoer? Ja da! Der er meget godt (og tildækket) at se på, og som bonus  står der i det flotte program om komponisten til den rene hitparade af underskøn musik Tjaikovskij: "Han begik muligvis selvmord på opfordring af en kreds af gamle skolekammerater, da det trak op til en offentlig afsløring af hans homoseksualitet". Dejligt at se sådan noget skrevet lige ud. Vi takker for, at tiderne er skiftet her hos os - og gyser over, at det ikke ser ud at være sket i Putins Rusland.

Fire stjerner og en anbefaling til selve forestillingen isoleret set og en ekstra stjerne oveni hatten for at give os en dansk, juelaftens-, TivoliNøddeknækker med max hygge- og genkendelighedsfaktor, hvor meget af det man ser på scenen kan nydes både før og efter forestilingen, da entreen til juletivoli jo er inkluderet i billetten.