Foto© Pressebillede Mågen - Nørrebro teater
Sommer i Pisbyen
Af Per Lundsgaard 24. februar 2015
Tjekhovs Mågen, der for et par sæsoner siden spillede på Det Kgl. Teater med bl.a. Søren Sætter Lassen, bliver nu spicet op med stand-up, slapstick, revy, rock, pop og teaterreality på Nørrebro Teater.
TITEL
Mågens af Ditte Hansen og Louise Mieritz efter Anton Tjekhovs Mågen
TEATER
Nørrebro Teater
SPILLEPERIODE
21. februar – 19. april
Vi begynder meget sjovt med præsentationen af pisbyen ude på landet. Det er to mandlige musikere i kjoler fra Tjekhovs tid der indfører os i persongalleriet, der sjovt tager udgangspunkt i Tjekhovs persongalleri fra Mågen.
Vi har den berømte skuespiller-mor spillet henrivende af Tammi Øst med fuld gang på alle primadonnanykkerne. Hendes unge elsker spillet af stand-upper Christian Fuhlendorff med tilbagelænet star quality. Sønnen Konstantin – vores hovedperson – gestalter Andreas Jebro med en perfekt blanding af desperation, charme, barnlig trodsighed og oprørsk sexet udstråling. Lise Baastrup er ubetalelig sjov som Masha der er hemmeligt forelsket i Konstantin og Rikke Lylloff morer som blondine kæresten.
Som altid får vi imponerende kropslig komik af Kristian Holm Joensen som titelpersonen Mågens.
Pludselig går det så op for os at det også er et spil i spillet – i spillet, da de medvirkende nu også er sig selv!
Her begynder det at blive en smule anstrengt og rodet. Ideen med dobbeltspillet bliver ikke rigtig fulgt til dørs – og hvad vi skal med det hele bliver man mere og mere i tvivl om som forestillingen skrider frem.
Det er svært at få mere ud af det end en mærkelig og sjov aften hvis man ikke lige er opdateret på Mågen.
Revy-tekst
Men det er sjovt – og hvis man bare lader sig underholde er det en aften med mange skønne scener og gakkede replikker – med masser af svirp til aktuelle episoder og personer – næsten som en revy tekst.
Her kan man godt høre især Ditte Hansens revy-erfaring slå igennem i manuskriptet.
Der synges aldeles glimrende hele vejen rundt og man er ganske underholdt – især i første akt. Anden akt bliver lidt mere diffus og hvad skal vi så med denne opdatering af Tjekhov – jeg ved det ikke, men sjovt det er det.