Alene med mor

Det meget lille scenerum på Får302 er svært at få til at virke stort og svært at sætte lys i, men det formår man i den nye forestilling Sange om mor. En superflot start med Peter Frank Khouri stående i døren i silhuet med cowboyhat og røg og løbelys langs væggen.

Spaghettiwestern-lydbilledet og referencer til cowboys er godt tænkt. Samme øde, lidt trøstesløse tristesse, er der over historien om livet i forstaden Måløv.

Men vi begynder på Amager, nærmere betegnet Kløvermarken 12. Her bor drengen med sin mor. De første år leves i en bohemeagtig tilværelse: Mor læser store klassikere og kan godt lide antikke møbler, men far er ude af billedet. Pludselig møder grønlænderen Lot op, og hele livet ændres. Mor, drengen og Lot flyttes til det velmenende boligbyggeri i Måløv, hvor de socialdemokratiske borgmestre åbner armene for de fattige fra Københavns baggårde. Langt de fleste havde nok været lykkeligere ved at blive i baggården i stedet for at få altan, vaskemaskine og tre værelser i Måløv. Disse sociale, almene boligbyggerier blev jo ikke den frelse for de mange, som man havde regnet med. Det blev nærmest til de ghettoer, som man stadig i dag kæmper med i Taastrup, Brøndby, Tinglev, Ballerup osv.

Det vil være synd at referere for meget af historien her, da noget af nydelsen er at få den fortalt fra scenen. Netop der fungerer forestillingen rigtig godt – mindre godt i gentagne digte – og så kunne instruktionen godt være strammet en smule. Herligt er det med Anders Birks småvrisne rå guitarspiller, og lydbilledet er i topklasse.