Året er 2015, og de fire frække logebrødre Khamel Ull-Zuut, Omar Papa, Ali Bubbas Barkhar og Yassirfir Dosirfem alias Niels Olsen, Søren Pilmark, Asger Reher og Henrik Kofod er klar med showet ‘En gang til for Prins Knud’. Mens vi venter på Prins Knud, varmes der op med musik fra de gode gamle Morten Korchfilm, og man kan da kun komme i den rette stemning, når Poul Richard synger ”Rid nu til Ibrahim”.
Har man før set Ørkenens Sønner, så forventer man altid lidt mere til næste show, det er næsten uundgåeligt, men kan de leve op til det?
Åbningsnummeret er næsten for genialt. Her er det den kæmpe (lille) havfrue i skikkelse af Niels Olsen, som gør det fremragende. Hun er kommet for at uddele prisen ”Den største dansker”, men hvem skal have den?
Vi ser Christian IV, fortælle, hvorfor han skal have den, og han mener selvfølgelig, det er ham. Det er Harald Blåtand med det dinglende guldhorn og "jellingestenene” selvfølgelig dybt uenig i, da det jo burde være ham. Det hele bliver afbrudt af Den lille Havfrues fader, selveste H.C. Andersen, der ikke rigtigt kan finde ud af, om han er HC eller Doktor Svans. Ja, hvem er egentlig den største dansker?
Det bedste
Ingen Ørkenens Sønner uden nyt fra den Morten Korchske landmandssketch, Gyllegården. Denne gang er det lidt sørgeligt, for åbningscenen er Grethe, som ligger død i en kiste, men vi møder alligevel dem alle: udover døde Grethe, så var det Dorthe, det var Didrik, postbuddet og selv grosserer Pikkerup og Doktor Svans kommer i spil, for hvem skal nu arve Gyldegården?
Selvfølgelig skal vi også have Asgers Rehers dejlige bare, men efterhånden noget slatne røv, smækket lige i ansigtet når han giver den som Fjertomanen. Denne gang sluger han balloner og puster dem ud gennem det sidste hul i kroppen. Han er både sjov og morsom, og selvom det er et klassisk indslag, så ville Ørkenens Sønner ikke være det samme uden ham, ligesom logeeden med fælles rejsning også bare skal være der.
En gang til for Prins Knud, indeholder også en temmelig vellykket parodi på det gode gamle, Huset på Christianshavn. Vi Ser flyttemand Olsen, dyrehandler Clausen, Meyer og selvfølgelig Emma i Rottehullet og skulle man nogen siden lave en efterfølger, så burde Nordisk film kigge med her.
Afsutningsvis
I følge sønnerne selv, så er det deres jubilæumsshow, og de har nu hele 25 år på bagen. De er sjove, men der mangler lidt kant, i hvert fald i forhold til det forrige show. Her gav jeg dem 5 store stjerner, og selv om jeg føler mig underholdt, så var det sidste show bedre. Derfor kan vi ikke komme op på mere end fire stjerner.
Men en stjerne hver til Khamel Ull-Zuut, Omar Papa, Ali Bubbas Barkhar og Yassirfir Dosirfem, for jeg VAR underholdt, det var bare ikke nær så sjovt, som det plejede. Især ikke når man tænker på, at det var et jubilæumsshow.
Og skulle vi så ikke lige lave fælles rejsning, og hylde de fire logebrødre. Hip Hip hurra.