(fra v): Amia Miang, Brian Grønbæk, Bent Jacobsen, Ole Håndsbæk Christensen, Foto Bjarne Stæhr
Homoseksuelle i 20´ernes og 30´ernes Berlin er på mode på københavnske
teatre. På Kongens Nytorv spiller de musicalen Cabaret, og på Husets
Teater får vi en kabaret af Pete Livingstone, som omhandler samme
periode – og der er også andre sammenfald.
TITEL
The Einstein of Sex
TEATER
Husets Teater
SPILLEPERIODE
18. april – 9.maj
Forestillingen på Husets Teater tager udgangspunkt i den tysk-jødiske sexolog Dr. Magnus Hirschfelds liv. Han oprettede Institut für Sexualwissenschaft i Berlin i 1919 og kæmpede bl.a. for homoseksuelles rettigheder. Dr. Hirschfeld var også manden, der i 1930 superviserede den første kønsskifteoperation nogensinde, nemlig på den danske kunstmaler Einer Wegener som blev til Lili Elbe. Det var på hans institut, at Christopher Isherwood boede i en periode. Isherwood er forfatteren til bogen Farvel til Berlin, som er baggrunden for musicalen Cabaret.
Vi møder Isherwood på scenen på Husets Teater, og vi møder en masse andre homoseksuelle, transseksuelle men også heteroseksuelle.
De bliver præsenteret i kabaretform i korte rappe numre med frække tekster og velsunget vellyd på en time og tyve minutter.
Paralleller til vores verden i dag bliver trukket op. Mange steder i verden er synet på andre seksualiteter end den heteroseksualitet jo stadig nærmest middelalderligt - især i religiøse kredse pg selv i vestlige, frisindede og moderne lande.
Pete Livingstone er selvfølgelig selv på scenen som musiker og sanger, og ikke nok med at han har skabt en iørefaldende og spændende lydkulisse; han får også skabt nogle små, gode figurer i de sekvenser, han har. De berømte sang-homoer i Schwanzen Sänger Knaben knalder vokalt stærkt igennem og er jo en hel forestilling i sig selv, men her blendler de også flot ind i helheden. Amia Miang er ene pige i kurven, og hun klarer den opgave så aldeles glimrende. Der er flot konkurrence til Sally Bowles divaerne på Det Kongelige Teater i hendes nummer som lyddigt virtuos. Pauli Ryberg er hovedpersonen med kølig, tysk, venlig dekadence, og så er der en uimodståelig lille pige spillet af Molly Kareis Livingstone, som både begynder og slutter denne vigtige forestilling. Vigtig fordi ingen, lige meget hvilket køn de vælger at elske, skal understrykkes, og fordi hadet desværre stadig lurer lige under den liberale overflade.