Confit de Cirkusrevy 2015

Af Ole Blegvad 15. maj 2015

Prins Pilgaard fører an i de satiriske og humoristiske anretninger i årets revy på Bakken. Især Ulf Pilgaard i rollen som Prins Henrik får salen til at juble i en cirkusrevy, der har alle de elementer med, som udgør en sjov, god og klassisk sommerrevy.

Foto Henrik Petit / CIRKUSREVYEN 2015

Hvis man er til politisk satire, humor om livstil og hverdagsproblemer, lidt sange og lidt dans, så er det bare afsted mod Bakken i Klampenborg, og mod Cirkusrevyen, der i år kan fejre 80 års jubilæum.  Årets cirkusrevy byder nemlig på alt det, som en klassisk dansk sommerevy bør. Der er værnet om traditionerne, samtidig med at der er drysset lidt fornyelse ind hist og pist.

Lisbeth Dahl er for 25. gang instruktør. Hun står selv på scenen sammen med Ulf Pilgaard, Ditte Hansen, Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard. Med sig har skuespillerne otte dansere og James Prices orkester.  De fem skuespillerne har tilsammen været med i revyen i teltet på Bakken i 97 år. Det kan mærkes på sammenspilet, på den perfekte timing og på et iøvrigt velsmurt og velafviklet show.

Der er i alt 23 numre med i årets Cirkusrevy. Med teksterne og sangene kommer revyen godt rundt i Danmark anno 2015. Der er tekster om ytringsfrihed, kendte der stiller op som kandidater i politik, om danskerne der vælger ferier med ”all inclusive”, om den moderne mand, om sex i ægteskabet, om Fifty Shades of Grey, om daddy dating og meget mere. Som helhed fungerer numrene udmærket, selvom enkelte af dem godt kunne have brugt en ekstra gennemskrivning, så plot og pointer havde stået lidt skarpere.

Det er især de politiske, satiriske numre der tager kegler. Ditte Hansen spiller en  irritabel Inger Støjberg, der håber på forståelse. ”Nej, jeg er ikke sur, sådan ser jeg bare ud. Jeg er fra Jylland, så jeg er ikke bange for at kalde en skovl for en skovl og en indvandrer for en ballademager. Og nej jeg er ikke sendt i byen af Venstre. Hvis vi sender nogen i byen, så er det vores formand, hvis han altså ikke selv skal betale.” Ditte Hansen spiller i første akt rollen som Inger Støjberg formidabelt. I anden akt gentager hun kunststykket, hvor Støjberg er skiftet ud med Helle Thorning-Schmidt, men den syleskarpe politiske satire er den samme: ”De siger hele tiden, at alt er blevet dyrere, mens jeg har været statsminister. Det passer jo ikke. Bare se på salget af Dong.”

Ulf Pilgaard står for aftenens mest politiske nummer ”YTR!” Ytr er bydeform af at ytre sig. I Carl-Erik Sørensens tekst gives en flad til dem, der synes man bare skal svine alt og alle til i ytringsfrihedens navn.

Ulf Pilgaard står også for det nummer, som høster størst bifald. I rollen som Prins Henrik træder Ulf Pilgaard ind og bliver karakterskuespiller i revyens univers. Med sin dansk-franske jargon rammer Ulf Pilgaard plet som Prinsgemalen, der så gerne vil være konge, men som ikke kan blive det: ”C’est la vie . Nu er jeg jo meget glad for mad, så jeg kunne vel blive kong-fit de canard. Eller, hvis jeg var vegetar, kunne jeg være Kong Gulerod. Og hvis jeg selv skulle betale mine regninger kunne jeg være Kong-kurs”, skræpper Prins Pilgaard.

Confit betyder henkogt. Når det er and det drejer sig om, så koges kødet i sit eget fedt for derefter at blive kølet ned i fedtet, hvilket beskytter kødet mod omverdenen. En af virkningerne ved confiteringen er, at kødet bliver mørt og beholder en intens smag. Det er præcist det, årets cirkusrevy gør. Med Lisbeth Dahl, Ulf Pilgaard, Ditte Hansen, Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard på holdet er der ingen fare for, at den klassiske danske revytradition vil mugne eller miste sin smag. På Bakken er årets revy en klar Confit de Cirkusrevy 2015.

 

 

 

Tjek os ud

Teater

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr
Ulla Henningsen og Waage Sandø er forrygende gode i den mindre gode komedie Nye Tider på Folketaetret.

Komedie uden kant

Folketeatret har Danmarkspremiere på den amerikanske feel-goodkomedie Grand Horizons, som på dansk er blevet t...

18. apr
Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingmann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr