Foto Niels-Steen Andersen

Fuldtræffer i Ganløse

Af Per Lundsgaard 15. juni 2015

En revy er svær at iscenesætte. Hvordan placeres numrene, hvordan får man de rigtige pointer frem og hvordan skjuler man evt. dårlige tekster? Alt det lykkes stort set til perfektion i Ganløse.

TITEL
Ganløse Revyen 2015

TEATER
Ganløse Kro

SPILLEPERIODE
14. juni til 29. august

Der er fuld tryk på charme og sangtekster på den lille scene i den hyggelige kro, hvor vi sidder rigtigt tæt og varmt. Inden da har man nydt rigtig dejlig, vellavet kromad, så man er i god stemning, når tæppet går: Det kræver en revy der kan følge trop.

Heldigvis er vi allerede fra åbningen på rette kurs. Et charmerende åbningsnummer, om at der skal være plads til alle i revyen (og i salen!), giver en forventning, om hvad der venter os.

Dejlig Diva
Anne Herdorf er revyens dårende dejlige diva. Hun har en folkelig charme med et blink i øjet, der også rummer noget kant. Det giver minder om både Lily Broberg og Grethe Sønck, men mest er hun heldigvis sin helt egen Anne Herdorf.

Anne Herdorf  har også revyens bedste numre, som bliver de bedste fordi hun er det. Et skønt lille nummer om fåret, der får for lidt, nu dyresex er blevet forbudt, skrevet af Vicki Berlin. En herlig opdateret version af visen om Jacobsen, der forsvandt efter en hed affære skrevet af Rasmus Krogsgaard. En bidende monolog om kultur, hvor den danske pænhed og tolerance får et fur - skrevet af Jens Krøyer og brillant iscenesat af Anders Lundorph.

I det hele taget kan man se, at det er en garvet personinstruktør, der har været på revyen. Det er tempofyldt iscenesat, og der kælet for detaljerne og karaktererne, FLOT!

Lisbeth Kjærulff følger flot med Anne Herdorf, og sammen har de et skønt musical-parodinummer om indkøb i Super-Brugsen - godt fordi de i den grad kan synge det. Solo morer hun som operadiva med lyst til almindelige mænd, og fyret violinist fra Radiounderholdningsorkestret.

Kim Brandt er ene hane i kurven og han er et godt supplement til de stærke piger. Især er hans nummer som fimset madrets danser uforglemmeligt.

Sammen giver de tre os sanglig vellyd. Der er et sødt potpourri af Bent Fabricius-Bjerre sange, og en sjov 1. akts finale om vise ord fra farmor. Med Morten Wedendahl ved tangenterne er der i det hele taget sørget for musikalsk underholdning i topklasse aftenen igennem.

Hvor er det herligt at kunne gå fra en revy og være i så godt og underholdt humør som i Ganløse.

Tak for det!

 

 

 

 

 

Tjek os ud

Teater

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr
Ulla Henningsen og Waage Sandø er forrygende gode i den mindre gode komedie Nye Tider på Folketaetret.

Komedie uden kant

Folketeatret har Danmarkspremiere på den amerikanske feel-goodkomedie Grand Horizons, som på dansk er blevet t...

18. apr
Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingmann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr