Foto Får 302 pressebillede

Kærlighedssorg

Af Per Lundsgaard 8. marts 2016

Det er et fascinerende, tragisk, komisk og især meget menneskeligt portræt af en familie i sorg, man kan opleve på det lille Teater FÅR302 i Nyhavn.

TITEL
Tørst

TEATER
Teater FÅR302

SPILLEPERIODE
7. – 26 marts

Faren Tom er død, og tilbage står kone og datter med en sorg, der er svær at komme igennem og bearbejde. Især moren lukker sig inde i sin egen verden og kan ikke slippe synet af den døde mand, selvom hun hysterisk prøver at fjerne alle spor af ham for ikke at mindes – men jo mere hun fjerner jo mere mindes hun. Først når man er nået til det punkt, hvor man igen kan acceptere minder, billeder og andet efterladt efter den døde, kan man komme videre. Det kunne godt minde om et meget konstrueret stykke – det er det til tider også  og med vel mange maleriske metaforer – men det bliver dog en på alle måder fascinerende aften; især på grund af Benedikte Hansen i hovedrollen som den efterladte kone Nat.

Gribende ægte spil
Det er simpelthen en nydelse og meget rørende og se Benedikte Hansen gennemleve de forskellige stadier af sorg hos Nat. Der er ikke en eneste forceret følelse eller et øjeblik, man ikke tror på. Det er hele vejen igennem gribende ægte spil – en af årets bedste skuespillerpræstationer indtil nu.

Omkring hende er nyuddannede Nanna Skaarup Voss sød og ren som datteren, der på sin egen måde prøver at komme igennem sorgen, samtidig med at hun skal hjælpe sin mor gennem den. Det symboliseres med de mange glas vand, hun stiller frem til moren: De mange tårer gør, at kroppen mister væske, har hun læst, så derfor er det vigtigt at få noget at drikke, når man græder meget. Meget symbolsk slutter forestillingen med, at de to sidder sammen og drikker vand.

Benjamin Boe er den døde mand, der flot dukker op ud af intetheden i den effektive og imponerende scenografi, hvor man på den meget lille scene har formået at få det til at se ud, som om vi befinder os i et større parcelhus.

En meget dejlig teateroplevelse må være konklusionen på denne aften på TeaterFÅR302.

 

 

 

 

Tjek os ud

Teater

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr
Ulla Henningsen og Waage Sandø er forrygende gode i den mindre gode komedie Nye Tider på Folketaetret.

Komedie uden kant

Folketeatret har Danmarkspremiere på den amerikanske feel-goodkomedie Grand Horizons, som på dansk er blevet t...

18. apr
Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingmann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr