Kærlighedssorg

Faren Tom er død, og tilbage står kone og datter med en sorg, der er svær at komme igennem og bearbejde. Især moren lukker sig inde i sin egen verden og kan ikke slippe synet af den døde mand, selvom hun hysterisk prøver at fjerne alle spor af ham for ikke at mindes – men jo mere hun fjerner jo mere mindes hun. Først når man er nået til det punkt, hvor man igen kan acceptere minder, billeder og andet efterladt efter den døde, kan man komme videre. Det kunne godt minde om et meget konstrueret stykke – det er det til tider også  og med vel mange maleriske metaforer – men det bliver dog en på alle måder fascinerende aften; især på grund af Benedikte Hansen i hovedrollen som den efterladte kone Nat.

Gribende ægte spil
Det er simpelthen en nydelse og meget rørende og se Benedikte Hansen gennemleve de forskellige stadier af sorg hos Nat. Der er ikke en eneste forceret følelse eller et øjeblik, man ikke tror på. Det er hele vejen igennem gribende ægte spil – en af årets bedste skuespillerpræstationer indtil nu.

Omkring hende er nyuddannede Nanna Skaarup Voss sød og ren som datteren, der på sin egen måde prøver at komme igennem sorgen, samtidig med at hun skal hjælpe sin mor gennem den. Det symboliseres med de mange glas vand, hun stiller frem til moren: De mange tårer gør, at kroppen mister væske, har hun læst, så derfor er det vigtigt at få noget at drikke, når man græder meget. Meget symbolsk slutter forestillingen med, at de to sidder sammen og drikker vand.

Benjamin Boe er den døde mand, der flot dukker op ud af intetheden i den effektive og imponerende scenografi, hvor man på den meget lille scene har formået at få det til at se ud, som om vi befinder os i et større parcelhus.

En meget dejlig teateroplevelse må være konklusionen på denne aften på TeaterFÅR302.